Alzheimer avisen
 

"Viden på tværs"

 



25. juni 2017

Skrevet af: Irene Aya Schou

Fotos: Irene Aya Schou

 

Her får de demensramte en stemme:

Derfor kommer vi på Kallerupvej


Medarbejdere og ledere fra hele landet valfarter til Kallerupvej i Odense for at tage ved lære af det alternative aktivitets- og rådgivningscenter. "Som fagpersoner hverken kan eller skal vi dække alle borgerens behov," lyder det fra frivillighedskonsulent.


I Odense ligger et hus, der er berømt både i Danmark og i udlandet. Kommunale medarbejdere og ledere, uddannelsesinstitutioner, demenskoordinatorer og andre med interesse for demens besøger ofte stedet.


Selv fra Japan og Island valfarter politikere og eksperter til den fynske hovedstad for at se huset, der i Holland har fået betegnelsen "Odense-huset" og som har inspireret til 16 lignende huse - alene i Holland.


En ansat – 60 frivillige
Huset ligger på Kallerupvej i Odense M. Dets officielle navn er Kallerupvej Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende, i daglig tale bare Kallerupvej. Her har mennesker med demens og deres pårørende mulighed for at have en aktiv hverdag og deltage i meningsfulde aktiviteter sammen med andre i samme situation.


- Det unikke ved stedet er, at det drives af frivillige, og at dem, der benytter stedet bestemmer aktiviteterne. Alle kan komme ind direkte fra gaden og være med. Man skal ikke visiteres, siger Lene Eg Andreasen, der er daglig leder på Kallerupvej, der har åbent mandag til fredag i dagtimerne.

 

 
Besøg fra social- og sundhedsskoler
Lene Eg Andreasen er som centerleder eneste fuldtidsansatte. Hun kommer fra en stilling som plejehjemsleder i Middelfart og blev ansat sidste år. Sammen med godt 60 frivillige sørger hun for, at huset på Kallerupvej emmer af liv og hjemlig hygge.


Aktiviteterne i huset er mange. Hver tirsdag laves der internetavis. Der er korsang, motion, bowling, kreative aktiviteter som maling, filtning og sløjd-arbejde, daghøjskole, teknologibibliotek, højskolecafe, sociale netværksgrupper og meget andet. De fleste af aktiviteterne foregår udenfor huset - i den lokale judoklub, i kommunale bygninger eller et helt tredje sted. Kallerupvej modtager hvert år et driftstilskud fra Odense Kommune, og samarbejdet med kommunen foregår på kryds og tværs bl.a. gennem demenskoordinatorerne.


- Vi har besøg fra social- og sundhedsskolen. Vi har besøg af sygeplejersker og praktiserende læger. Vi afholder temadage, hvor der kommer fagpersoner fra hele landet og hører de demensramte holde oplæg om livet med demens. Det er ikke bare lederen, der holder oplæg. De får det fra den virkelige verden. Det gør stort indtryk, fortæller Lene Eg Andreasen.


For Odense Kommune dækker rådgivnings- og aktivitetscentret på Kallerupvej et behov, som demensramte og deres pårørende ikke kan få dækket i kommunalt regi.


- Det er et fristed for familierne, hvor de kan snakke med ligestillede om forskellige problemstillinger. Det er vigtigt, at der ikke er krav om visitation og at der er et sted for dem, der ikke har brug for en massiv personalestøttet indsats, siger Anne Grete Pilgaard, der er leder og frivillighedskonsulent i Odense Kommune.


Livsplakater
Én af dem, der ofte kommer på Kallerupvej, er 52-årige Kirsten Suhr, som for otte år siden fik diagnosen Alzheimers. Dengang arbejdede hun på fuldtid som pædagog i en børnehave. Efter et halvt år blev hun tilknyttet Kallerupvej. Det har givet hende noget at leve for.

 


- Jeg har et motto: "Respekter mig som det menneske jeg er og hjælp mig med at være den person jeg er". Det bliver jeg her. Man mærker ikke, hvem der er ansat, frivillig eller har en demensdiagnose. Det er rart, siger Kirsten Suhr, der holder foredrag om livet som demensramt på både dansk og engelsk.


På væggene hænger livsplakater, som de demensramte selv har været med til at lave. Også billeder bl.a. malet af 52-årige Laila Dyrving, der fik demens-diagnosen efter en stress-sygemelding.


Dengang ønskede hun bestemt ikke at komme på Kallerup. I dag er hun taknemmelig for, at ægtemanden kørte bilen hen foran indgangen og bad hende gå indenfor.

 


Da jeg kom ind ad døren, blev jeg mødt af grin og kram. Der var intet alvorligt over stedet. Med det samme blev jeg shanghajet til alverdens grupper, siger Laila Dyrving, der har arbejdet som souschef på et krisecenter i Fredericia.


Aldrig forkert
Foruden webavis, laver Laila Dyrving keramik og filtning. Hun maler, er tilknyttet teknologibiblioteket og arbejder i en gruppe, der ser på, hvordan man som demensramt kan tage ny læring ind (læringsstile).


- Jeg ved på egen krop, hvor hurtigt det går tilbage, hvis man ikke holder sig i gang. Kallerupvej har givet mig en identitet, efter at jeg mistede min arbejdsidentitet. Her føler jeg mig aldrig forkert, og jeg oplever ikke de nederlag, som man let gør ude i samfundet, siger Laila Dyrving.


Stabilt korps af frivillige
Søren Rabenhøj er én af de mange frivillige på Kallerupvej. Han er kommet i huset gennem de sidste otte år, da han kone led af Alzheimers. Hun døde sidste år, men Søren har ikke tænkt sig at kappe båndene.

 

- Jeg er blevet hængende ligesom så mange andre. Det giver et meget stabilt korps af frivillige.

 

Én af de største styrker ved dette hus er, at der er så mange tilbud.

Det betyder, at de demensramte, efterhånden som de mister færdigheder, hele tiden kan finde noget andet, der giver mening, siger han.

 

Søren Rabenhøj forstår godt, at kommuner og det store udland valfarter til Odense, og at der i Holland allerede er etableret 16 såkaldte Odense-huse.


- De kan se, at der sker rigtig mange ting, og at det bliver gjort på en meget økonomisk måde. Her er man ikke klient eller borger. Her deltager man i et fællesskab med de ressourcer, man har. Det skaber ligeværdighed, siger han.


Kallerupherrer på bryghus
Selvom 62-årige John Larsen for otte år siden fik konstateret Alzheimers, lever han i dag et aktivt liv som førtidspensionist. Det skyldes ikke mindst hustruen Connie, der strukturerer dagen for ham, og aktiviteterne på Kallerupvej.

 

 

Denne tirsdag skal han lave webavis.

Senere skal han med Kallerupherrerne på bryghus.

 

- Mødet med Kallerupvej har været rigtigt positiv.

 

Hvis jeg kommer ind ad døren i dårligt humør, går jeg ud med godt humør.

Jeg føler, at jeg kan udleve de ting, jeg stadig gerne vil, siger John Larsen.


Lysten driver frivillige  
For frivillighedskonsulent Anne Grete Pilgaard er Kallerupvej en vigtig samarbejdspartner for kommunen i demensarbejdet.


- Vi skal som kommune kende vores plads i borgernes liv, og den er ikke altid så stor, som vi selv tror. Som fagpersoner hverken kan eller skal vi dække alle borgerens behov. Her kan de frivillige noget andet. På Kallerupvej ved de, hvordan det er at leve med demens. Det er styrken ved stedet, siger hun.

 
Leder Lene Eg Andreasen kalder det modigt, at Odense Kommune i sin tid var med til at etablere et hus for demensramte og deres pårørende - uden krav om visitation.


- Vi griber en gruppe mennesker, der ikke har mange tilbud. Her får mennesker med demens en stemme, og når medarbejdere udefra hører om de demensramtes hverdagsliv, glæde, frygt og forvirring, tager de den viden med ud på plejecenteret og bruger den aktivt der, siger Lene Eg Andreasen, der er uddannet plejehjemsassistent, social- og sundhedsassistent, demenskoordinator og desuden har et diplom i ledelse.

 

Tilbage til Gæster 2017
Tilbage til Alzheimer-avisen 2017

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com