Alzheimer avisen
 

Skøn sommerferie i Vejrs

 

Skøn sommerferie i Vejrs


 20. juli 2012

Skrevet af: Søren Rabenhøj
Fotos: Søren Rabenhøj


Skøn sommerferie i Vejrs


Vi er fire gode venner (Kirsten og Jørgen samt Lise og Søren), som var på en uges sommerferie på Klithjem Badehotel i Vejrs i juli måned 2012.

Vi har begge par Alzheimer inde i vores hverdag og har øvrigt været sammen på mini ferie i Tønder sidste år med stor glæde og fornøjelse.


Det medførte, at vi sammen havde lyst til at bryde en lang sommerferieperiode, hvor der ikke var mange andre tilbud.

Så vi fandt Klithjem Badehotel på internettet og det viste sig at være en særdeles dejlig løsning.


Skøn sommerferie i Vejrs

Det er et mindre hotel. Der var roligt, overskueligt og med et varmt og medlevende værtspar. Kirsten og Per gjorde alt for at vi alle skulle føle os godt tilpas. Hotellet er et tidligere pensionat, der for adskillige år siden blev omdannet og ombygget til hotel. Det er gennemgribende og smukt restaureret, og vi befandt os særdeles vel.


Skøn sommerferie i Vejrs

Vi fandt meget hurtigt en god daglig rytme. Vi spiste et fortrinligt morgenmåltid mellem kl. 8 og 9.

Så tog vi på udflugt 3-4 timer i nærområdet. Vi kørte på skift og spiste frokost undervejs. Vi prøvede at finde små lette retter, men det var nu ikke så let at finde de lette ting.
Vi besøgte mange spændende steder. Blåvandshuk, med udstilling fra den enorme vindmøllepark på Horns Rev.


Skøn sommerferie i Vejrs

Vi gik ture langs stranden i den smukke natur, og vi fik blæst i håret. Her er vi på Skallingen.

Vi kunne på store plancher læse om problemerne i området med miner fra 2. Verdenskrig og de store anstrengelser, der havde været med at rydde dem. Reelt var de sidste miner på Skallingen ryddet nogle få uger før vi kom.
På vejen tilbage gik vi en lang tur i Ho plantage. Træernes højde varierer meget på grund af det lag sand, der dækker jorden. Hvor sandlaget er tyndt kan rødderne lettere nå den rigtige jord nedenunder og dermed få mere næring.

Skøn sommerferie i Vejrs

Vi besøgte Mini-byen i Varde. Husene her er bygget af ”Minimurerne”, som er fingersnilde herrer, der samles hver formiddag året rundt for at dyrke det gode kammeratskab og deres fælles interesse – modelbyggeriet.

Byen fremtræder, som Varde købstad så ud midt i 1800-tallet.
Bygningerne er opført i størrelsesforholdet 1:10 efter de originale tegninger eller rekonstruktioner heraf.
Der er omkring 300 huse og hvert år kommer nye til.
Derudover kræves der omfattende vedligeholdelser af mange af de ældre bygninger.


Skøn sommerferie i Vejrs

Vi besteg Blåbjerg Klit, Danmarks højeste klit – 64 meter, med mindesten og gammel maskingeværstilling oven på.

Og Jørgen og Søren fik et nostalgisk gensyn med Oksbøl lejren, hvor vi begge havde været indkvarteret i vores soldatertid. Og vi fik da også lige lokket pigerne med på Panser- og Brandbilmuseum i Varde, besøg i Tirpitz stillingen (tysk kanonstilling) samt på kirkegården for tyske soldater i Oksbøl.
Så vi var både ”kulturelle” og flittige.
MEN så kørte vi også hver dag tilbage til hotellet til et fortjent hvil om eftermiddagen, som vi holdt fri for aftaler. Vi kunne hver for sig tage en slapper, gå en tur i omegnen eller hvad vi ellers fandt på.
Kl. 18.30 mødtes vi herefter omklædte hver aften til middag. Såvel omklædning som spisning var vores eget valg, men det var en dejlig markering i nogle meget behagelige omgivelser. Maden var meget lækker.


Jørgen og Søren fik prøvet det meste af special-øl kortet og pigerne gjorde det mest i vin.

Ret hurtigt fik vi også etableret en meget fin afslutning af dagens aktiviteter med et glas kold rosé vin og lidt chips på værelset for en hyggelig god nat snak.


ALT I ALT EN RIGTIG DEJLIG UGE

 

Skøn sommerferie i Vejrs
 

Tilbage til Arkiv 2012

Aktuelt

17. september 2018

Demensvenligt Sygehus - patientvenligt for alle

OUH Svendborg Sygehus som specialsygehus har en målsætning om at blive et Demensvenligt sygehus


25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com