Alzheimer avisen
 

Jeg ved, jeg ikke kan huske

 

Jeg VED, at jeg ikke kan HUSKE !


 25. juni 2012

Skrevet af: Grethe Smidt
Fotos: Grethe Smidt


Jeg VED,
at jeg ikke kan HUSKE !

Jeg ved, at der er forskel på - at kunne huske - og - at vide!

At vide, er det, der er på lager i hjernens snørklede rum.

Som dement har jeg lært:

- at det vi har i vores forskellige hjerner, er ligeså forskelligt som alle ”almindelige” mennesker.

Men vi har, ved hårdt arbejde med gode lærerkræfter, lært af bl.a. Læringsstile!


At vi stadig kan lære noget, og har lært, hvordan vi kan hjælpe til, så vores viden bliver længere, finder en ny kanal at virke fra.


Vi har igennem alverdens erfaringsudveksling lært, hvordan vi kan hjælpe til med at fastholde så meget som muligt, vel og mærke af det vi vælger gerne at ville bruge kræfterne på, da kræfterne desværre ikke rækker til at fastholde alt som i ”gamle dage”.


Hovedopskriften til at kunne holde fast i hverdagen - hver dag - er struktur, struktur struktur. Og kvalificeret hjælp til det.


Jeg har nu et par gange stødt på personer, som er tvivlsomme omkring, hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan.


Det lever jeg sædvanligvis med uden at bruge en masse krudt på.


Men når jeg så erfarer at selv fagfolk, som burde være uddannet til at vide, hvordan demens påvirker hjernen, i stedet for at nyde, at ”vi med den rigtige læringsstil kan fastholdes lidt længere og lære noget” sætter spørgsmålstegn ved, om vi nu også har de problemer, vi har – ja, så er det, jeg spørger mig selv, om det er et selvmål? At kæmpe og prøve med alle tænkelige tilstedeværende metoder, heriblandt læringsstile, at fastholde det jeg mener, er af betydning for mig! Så bliver jeg bange, bange for at kommunen så ikke forholder sig til, at mit handicap desværre ikke er blevet bedre, bange for, at de heller ikke ved, at det lægefagligt desværre også er uladsiggørligt, da videnskaben ikke er nået til at kunne reproducere hjerneceller.


Så jeg VED, at jeg ikke kan huske.


Men jeg husker, at ikke alle handicap bliver behandlet med samme værdighed, at nogle handicaps har bedre vilkår end andre, og at demens desværre ikke er et af de handicap, som har politisk fokus.


Jeg VED, at der burde være ligestilling imellem diverse handicaps, og lige muligheder for alle.


Jeg VED, at vi demente kæmper for at få bare anstændige muligheder for et værdigt liv.


Jeg VED, at vi er mange demente, som stadig ikke er ligestillede med de fysisk handicappede og andre handicappede, som via Servicelovens §103, kan give tilskud til merudgifter til individuel transport, altså tilskud til Taxakørsel.


Men det er desværre kun en KAN paragraf - og desværre er den primært til psykisk og fysisk syge. Vi demente er hverken eller, men vi har ikke en kinamands chance for at tage offentlig transport.


Men vi har præcis - som alle andre mennesker - behov for at kunne besøge børn, venner o.s.v. helt INDIVIDUELT  - DET VED JEG.

 

Jeg VED, at jeg ikke kan HUSKE !

Gad vide, om det, at jeg kan gøre folk opmærksom på problemet - at jeg ved hjælp af alverdens teknikker, så som at jeg kan formulere mig, skrive læsebreve, bruge computer og internet, og vedholdende argumentere for at demente bliver forskelsbehandlet, gad vide, om det er det, der for fagfolk og politikere til at tro, at jeg kan mere end jeg kan?

Det VED jeg ikke!


Men jeg VED, at jeg vil kæmpe så længe jeg kan, for igen at få bare anstændige livsvilkår, ikke noget rosenrødt, bare rimelige vilkår i en desværre vanskelig hverdag.


Jeg VED, at den dag forskellen mellem diverse handicaps er væk og vi får lige behandling (eller mangel på samme), vil jeg synes, det hele var kampen værd - hvis jeg når at opleve det.


Jeg VED, at det vil jeg KUNNE HUSKE, fordi det igen ville give et liv med bare lidt muligheder, jeg kunne bruge.


Men jeg både HUSKER og VED, at det er nemmere at se folk med fysiske handicaps og visuel synlighed kræver ikke en masse faglighed, måske er de også flere, måske har de familie blandt dem, der bestemmer? Måske er ”plejer” ikke helt død?


Det VED jeg ikke.


Jeg VED, at jeg stadig ikke kan finde rundt i min lille by, hvor jeg har boet det meste af mit liv, uden min cykel-GPS.


Jeg VED, at jeg møder en masse bekendte, som jeg ikke visuelt kan kende, men som, hvis de siger deres navn, kan hentes frem fra fjernlageret.


Jeg VED, at jeg desværre har mistet en del viden, en del mennesker jeg ikke husker.


Jeg VED, at jeg ikke mere skal gøre mig forhåbninger om at lære svære, nye ting.


Men jeg VED, at med min læringsstil og mine hjælpemetoder kan jeg lære lidt.


Men JEG HUSKER den her problematik, indtil det ikke mere er en problematik, DET VED JEG.


Jeg HUSKER tvivlen fra kommunal side.


Jeg HUSKER, at de efter 5 år pludselig mener, jeg kan noget, jeg desværre ikke kan.


Jeg HUSKER ærgrelserne over manglende fagfolk i min kommune, som ville kunne fortælle politikerne om fakta.


Jeg HUSKER, når nogen jokker på mig, eller om kommunens jurist truer mig.


Jeg VED, at jeg fortsætter med at prøve at HUSKE, det jeg finder vigtigt.


Og jeg HUSKER at VIDE,

at jeg ikke kan HUSKE !
Men VED,
at det kan jeg desværre ikke selv gøre for.

Og jeg VED, at jeg HUSKER,

at det kræver kamp at VIDE,
at jeg ikke kan HUSKE.

 

 

Tilbage til Arkiv 2012

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


20. marts 2018

Aktivitetskalender

Se eller download aktivitetskalenderen for 2. kvartal 2018. Klik på "Læs mere"


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


3. februar 2018

Kalleruptøserne forår 2018

Læs forårsprogrammet.


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com