Alzheimer avisen
 

En farverig dame "går fra borde"

 

Ulla's afskedsreception


25. juni 2016

Skrevet af: Torben Olsen
Fotos: Kim Gommesen


En farverig dame "går fra borde"


Afskedsreception for Kallerupvej's leder

Ulla Thomsen


Torsdag den 9. juni 2016 sagde vi tak til Ulla, der nu tager hul på et nyt kapitel i sit liv.

 

Ulla's afskedsreception   Ulla's afskedsreception


Steen Kabel, der har samarbejdet med Ulla gennem mange år, sagde dét (som mange andre sikkert tænkte) meget bramfrit: "Det kan du sgu ikke være bekendt, Ulla! - Altså at forlade skuden.

Ikke alene går kaptajnen fra borde, men når også styrmanden, maskinmesteren, kokken, og alle de andre maritime titler forlader skibet, så tenderer det rømning.

 

Ulla's afskedsreception


Nå... men... heldigvis står en ny besætning klar til at påmønstre - og godt for det.

Fordi: Selvfølgelig skal Ulla følge sit hjerte og afmønstre - for - lige om lidt påmønstrer hun skibet, der skal føre hende - og familien - på hendes (og deres) livs rejse - tværs over Atlanten - til Caribien".

Der blev sagt utrolig mange ord den dag, sunget og optrådt. Positive, rosende ord, og vi synes alle det er velfortjent. Og gaveregnen var virkelig flot.

"Kysset" - Keld Moseholm's bronzefirgur, som en fællesgave fra Kallerupvej's brugere, fald vist også "i god jord", og blev overrakt af Kallerupvej's medstifter, mæcen og grand old man, Verner Jensen.

Et andet højdepunkt var udnævnelsen til "Årets demensven" med flot tale af formandinden for Alzheimerforeningen på Fyn, diplomoverrækkelse og et kontant bevis i form af en check overrakt af Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen.

HJERTELIG TILLYKKE ULLA - DET HAR DU ÆRLIG FORTJENT !

OG TAK - OG KNÆK OG BRÆK  - OSSE FRA OS I REDAKTIONEN...
... vi håber, at vi kan nyde din hitte-på-som-hed om tirsdagen, og hvis ikke, som fast medlem af redaktionen, så bare lidt ind-i-mellem !!!

Kærlig hilsen og knuzzzzzzzzzzzzzz
På Alzheimer-avisens redaktions vegne
Torben

Ulla's afskedsreception

 

Grethe Smidt, et af redaktionsmedlemmerne på Alzheimer-avisen, som gør det i rim og remser, udtrykte sin tak således:

 

Kære Ulla !

Her lidt fra mig og alle mine fæller !
Du har altid været der, når det gælder !
Du har store ører !
Alt, hvad vi siger, kan du høre !

Og du er en handlingens kvinde !
Og skal nok pengene finde !
Du fandt folk, penge og tid !
Og en hel masse flid !

Du har rammerne her skabt !
Her går ingen tabt !
Her er rum til os alle !
Store, små, tykke og smalle !

Alt, hvad vi hitte på !
Svarer du: Det vi prøve må !
Og det er i årenes løb blevet til en del !
Og noget har bredt sig til en verden hel !

Hele verden ringer de fra !
15 Odensehuse de i Holland har !
Det er da rigtig godt gået !
Men uden os var vi ikke dertil nået !

Så dét vi takker for, er, at du lagde rammen !
Hvor vi skabte - afprøvede sammen !
Og gav vores liv indhold !
I en verden, der ellers kan føles kold !

Ulla pensionist skal nu være !
Det må du så se, om du kan lære !
Er dog sikker på, at det nok skal gå !
Du har en dejlig familie, du kan bruge tid på.

Så dette var bare for at sige ordentligt tak, fordi !
Du gav mig og mine, timer, dage, uger og år vi ku' li' !
Tak fordi du er dig !
Håber, du finder en ny, dejlig vej !
Tak!

 

KLIK på kameraet og se billeder fra receptionen.

 

Ulla's afskedsreception

 

Tilbage til Alzheimer-avisen 2016

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com