Alzheimer avisen
 

Byhøjskolen - Daghøjskole - uge 24-1

 

En dejlig tur på Å-stien
7. juli 2015

Tekst og fotos: John Larsen. Journaliststøtte: Stine Ernlund

 

Daghøjskole - Modul 2   BYHØJSKOLEN

Daghøjskole for krop og sind

Uge 24-1

 
Dagbogsblade skrevet af John Larsen


Din by, historie og fortællinger

UGE 24-1 - Mandag den 8. juni:

 

En dejlig tur på Å-stien i Odense


Daghøjskole 8/6-2015:


Så blev det tid til endnu en dag.

I dag mødtes vi på parkeringspladsen, hvor vi sammen kørte ind til mosen ved Filosofgangen.

Her spiste vi frugt og drak morgenkaffen i det fri.

Mogens havde lavet lidt research hjemme og var vores kære guide og historie-fortæller på turen.

En dejlig tur på Å-stien

Da vi var færdige med kaffen drog vi afsted langs Å-stien. Vi passerede blandt andet Kastaniebroen, som er bygget i 1908 – vi kom også forbi OB’s baner. (Klubben flyttede i 1968 fra anlægget i Munke Mose til et nyt anlæg i Ådalen).

Efter et smut på Tietgens Allé nåede vi til Odense Zoo, hvor vi gjorde et stop så Mogens igen kunne fortælle lidt om historien bag.

En dejlig tur på Å-stien

Zoo åbnede i 1930 og forretningen gik så godt, at der i 1946 blev købt et engområde på den anden side af Odense Å mod Langelinie – området blev indrettet til tivoli, men i 1994 købte Odense Zoologiske Have området tilbage. De fik i 1995 overdrage 3,6 ha, som blev omdannet til et afrikansk flod- og savanneområde.  
Inde bag hegnene fik vi et lille glimt af både løver, zebraer, giraffer m.m.

Vi gik videre og nåede til Erik Bøghs Sti, (opkaldt efter en dansk digter og komponist, 1822-1899) og Fruens Bøge Skov. Her ligger Å-fartens endestation. I 1800-tallet kunne man på en god sommerdag befordre op til 400 personer i timen i begge retninger.

På samme tidspunkt var der fem restauranter i området, nemlig Carlslund, Røde Hus, Skovlyst, Sorgenfri og Skovpavillionen. Heraf er kun Carlslund tilbage i dag.

Frokost på Carlslund

Vores gå tur endte ved Carlslund – det var blevet tid til frokost og i dag havde vi ikke madpakker med, der var nemlig blevet bestilt bord til os på Carlslund. Her fik vi lækker mad og jeg kan vist med rette sige, at vi alle gik mætte derfra.

Frokost på Carlslund

Da vi havde spist, vendte vi igen næsen hjem mod skolen, efter en dejlig dag, med skønt vejr, lækker mad og godt selskab.

Desværre nedbrændte Carlslund knapt 14 dage efter vores besøg. Jeg var derude for at tage nogle billeder af den nedbrændte restaurant. Det har senere vist sig, at branden måske var påsat.

Ruinerne af Carlslund

Det er dybt deprimerende, at sådan en gammel restauration skulle destrueres på denne måde.

Hilsen John Larsen

 
Læs de øvrige artikler her.

 

Tilbage til Alzheimer-avisen 2015

Aktuelt

17. september 2018

Demensvenligt Sygehus - patientvenligt for alle

OUH Svendborg Sygehus som specialsygehus har en målsætning om at blive et Demensvenligt sygehus


25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com