Alzheimer avisen
 

Rhododendron-haven ved Brahetrolleborg

 

Tur til Brahetrolleborg

2. juni 2015
Tekst og fotos: Silja Kyndbo og Per Fogt

 

 

Smuk (og lidt våd) tur til Brahetrolleborg

Man skal ikke stole på meteorologer. De havde først lovet regn sidst på dagen søndag den 31. maj, men den kom så småt, mens fjorten faste brugere af Kallerupvej var på tur til Rhododendron-haven ved Brahetrolleborg på Sydfyn.  Men det gjorde ikke så meget, kaffen blev ikke alt for fortyndet.

Vi mødtes på Kallerupvej 13:30 og kørte så til Brahetrolleborg nordøst for Faaborg. Her ventede Silja, som viste rundt og fortalte både lidt om slottet, møllen og den store Rhododendron-have, hvor nogle af af dem er over 100 år gamle. Det blev en fin spadseretur rundt i blandet solskin og skyer, men dog i tørvejr.

 

Tur til Brahetrolleborg

Tur til Brahetrolleborg

Da der ikke er noget sted at sidde i haven, kørte vi i stedet til Korinth by i nærheden, hvor der ved kulturhuset og den nedlagte jernbane er opsat bænke og borde. Og det var, da kaffen og kagen blev fundet frem, at det begyndte at dryppe. Alle tog det dog med godt humør og hverken kaffe eller kage blev ødelagt af de få dryp, der kom, mens vi sad der.

 

Tur til Brahetrolleborg

Vi sluttede af med et besøg i den smukke og flot restaurerede kirke ved Brahetrolleborg Slot, og da vi kom ud derfra, ja så havde regnen rigtig taget fat. Det gjorde nu ikke noget, for vi kom hurtigt ind i bilerne og kørte hjem efter en god dag i selskab med en masse andre brugere af Kallerupvej.

Næste tur er den 23. august og den går til det inddæmmede område ved Gyldensteen på Nordfyn.

Tilbage til Alzheimer-avisen 2015

Aktuelt

17. september 2018

Demensvenligt Sygehus - patientvenligt for alle

OUH Svendborg Sygehus som specialsygehus har en målsætning om at blive et Demensvenligt sygehus


25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com