Alzheimer avisen
 

Byhøjskolen - Daghøjskole - uge 8+9

 

 Daghøjskole - uge 8

6. marts 2015

Skrevet af: Hanne Phelps

 

Daghøjskole - Modul 1   BYHØJSKOLEN

Daghøjskole for krop og sind

Uge 8+9

 
Dagbogsblade skrevet af Hanne Phelps


UGE 8 - Fredag den 20. februar:

Vi mødtes og startede med kaffe/te og frugt og så en fællessang.
Så snakkede vi om egne erfaringer mht. sport gennem livet.  Alle havde erfaringer og nogle havde mange andre få.
Det var spændende at få et indblik i.
Vi nåede ikke hele vejen rundt og skal tale færdigt om det på mandag.


Så lavede vi en sjov boldleg og alle grinede meget.
Vi snakkede om deltagerbetaling som er på 450 kr. dvs. 50 kr. pr. uge, som vi kan betale kontant, gennem netbank eller i banken.
Så var dagen slut og vi gik hver til sit.
 
UGE 9 - Mandag den 23. februar:
Vi startede med en vintersang - Sneflokke kommer vrimlende.
Så var der kaffe - te og frugt.
Vi talte videre om vores motion/sports erfaringer helt tilbage til barndommen og der kom mange sjove historier og nogle havde dyrket mange former for sport og hos andre var det ikke så meget, de kunne huske eller havde gjort.
På tavlen blev der skrevet de former for sport og interesser, der kunne være hos den enkelte på nuværende tidspunkt.
F.eks. Svømning, tennis, badminton, spinning, golf, krolf, bowling, dart osv.


Vi lavede en rundkreds med stolene og en boldleg, hvor vi kastede bolden til hinanden og skulle sige et navn på en fynsk by. Det var sjovt og der blev grinet meget.


Byhøjskolen uge 9 - Navneleg

Vi blev fortalt, at det er meningen, at vi skal afslutte højskolen med at cykle på skinnecykel fra Tommerup til Assens - ca. 50 km. Noget af en udfordring, som jeg håber, vi kan leve op til. Heldigvis er der et stykke tid til.
Derefter snak og frokost med hygge.


Bagefter skulle vi i kælderen, hvor der er træningsfaciliteter. Vi lavede gamle lege og spil, der var tilpasset os og der blev grinet meget.
Det var en sjov og god måde at komme ind på livet af hinanden og få noget motion samtidig.
Så skulle vi klæde om og så hjem.
 
UGE 9 - Fredag den 27. februar:
Vi mødtes, som vi plejer.
Der var kaffe/te og frugt og vi sang 3 sange - der var virkelig stemning og det var hyggeligt. Vi ventede lige på Preben, der kom lidt senere, fordi han har et idrætshold fredag morgen.


Da Preben kom, talte vi om, at vi skulle ud at gå og se stadion og de faciliteter, der er i Bolbro.
Desværre regnede det, men vi blev udstyret med paraplyer og alle var i godt humør.


Byhøjskolen uge 9 - Odense Stadion

Vi gik til stadion og så alle de mange gymnastiksale og træningslokaler, der er og videre gik vi til cykelbanen, men kunne ikke se så meget, for der var låst, men vi så da, hvor det ligger og fik lidt historie om banen og også om stadion med på vejen. Så var vi indenfor og se skøjtehallen og det var imponerende at se de flotte lokaler og alle de fantastiske faciliteter, der er i det hele taget.
Jeg er meget imponeret over alle de tilbud, der er i Bolbro.


Byhøjskolen uge 9 - Spinning

Så gik vil tilbage og spiste frokost og bagefter var vi igen i træningslokalet i kælderen, hvor vi løb og fik sved på panden og resten af kroppen og det var sjovt.
Bagefter var der afspænding til dejlig rolig musik.
Omklædning og så hjem.
 
Hilsen fra Hanne Phelps.


Læs øvrige artikler her

 

Tilbage til Alzheimer-avisen 2015

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com