Alzheimer avisen
 

Byhøjskolen - Daghøjskole - uge 8

 

 Daghøjskole - uge 8

5. marts 2015

Skrevet af: Hanne Phelps


BYHØJSKOLEN

Daghøjskole for krop og sind - uge 8

 
Hanne Phelps, som deltager i det første daghøjskole-forløb, fortæller lidt om opstarten, hvad kurset indeholder og hvordan hun oplever det.


Vi mødtes på Bolbro gamle skole mandag den 16. februar kl. 10.
Vi er 10 kursister + 3 ”hjælpere”, Mette, Preben og Mogens.

 Daghøjskole - uge 8

Mette startede med at lave en detaljeret beskrivelse/oversigt over dagen fra kl. 10–14.30.

Vi blev budt velkommen – der var et par stykker, der ikke var mødt op af forskellige årsager.
Der blev serveret kaffe/te og frugt og vi sang en hjemmelavet sang, som Preben havde skrevet tekst til.

Herefter præsenterede alle sig selv og fortalte kort om dem selv.
Så satte vi stolene i en rundkreds og lavede navneleg med en bold, som vi kastede til hinanden og skulle sige vores navn. Lidt efter skulle vi sige alles navn – det var sjovt og der blev grinet meget.

 Daghøjskole - uge 8

Så deltes vi i 3 grupper med en hjælper i hver gruppe – her fortalte vi lidt nærmere om os selv.
Bagefter mødtes vi og præsenterede os/hinanden og det var interessant at høre om.

Så var der frokost, hvor nogle havde madpakke med og andre gik til bageren og købte sandwich.

Efter frokost spillede alle med i en alternativ bordtennis rundt om bordet – og der blev grinet meget.
Derefter skulle vi prøve træningstøj, så der kan blive sat et logo på ryggen af jakken og blive indkøbt et sæt træningstøj til alle deltagere.

Nu blev der rundvisning, hvor vi fik set de lokaler og træningslokaler, vi skal være i.

Til sidst rundede vi af med at tale om, hvordan det havde været og om vores forventninger var nået. Alle gav udtryk for, at det havde været en god dag og at de glædede sig til det videre forløb.
Vi sluttede af på højskolemaner med at synge en sang. Der blev herefter uddelt en sort mappe til hver, hvor vi kan lægge de papirer, vi får udleveret under kurset.
Mette fulgte mig til bussen, så jeg forhåbentligt fremover kan finde stoppestedet selv.

 Daghøjskole - uge 8

Læs øvrige artikler her

 

Tilbage til Alzheimer-avisen 2015

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com