Alzheimer avisen
 

Teknologi til lejligheden

 

Teknologi til lejligheden

7. juli 2014

Skrevet af: Kirsten Suhr. Journaliststøtte: Søren Rabenhøj og Ulla Thomsen
Fotos: Torben Olsen, Søren Rabenhøj og Jørgen Honoré

Teknologi til lejligheden


Bag Dalum gamle bibliotek i Odense – er der indrettet en lille lejlighed hvor forskellige firmaer har deres hverdagsteknologi udstillet.


Alzheimer-avisens redaktion besøgte IT-lejligheden i februar 2014.

Vi blev modtaget af Mette Søndergaard. Hun er ansvarlig for lejligheden, og er en meget åben og vidende person, som er passioneret i sit virke. Vi fik en levende introduktion, hvor hun fortalte om de valg, der er truffet i forhold til lejlighedens ydre, som er murstensmalet og det indre som er indrettet med udstillinger fra forskellige producenter.

Farverne i lejligheden er specielt udvalgt og gulvene er lyse, så der ikke bliver forvirrende kontraster. De har tænkt på rigtig meget og der er rigtig meget at tage hensyn til.

Teknologi til lejligheden

Første rum er køkkenet, hvor der blev indledt med stemmestyrede kommandoer til en række computerstyrede aktiviteter. Det er blot en række muligheder, sat op som eksempler, men det gav et fint indtryk af de næsten uanede teknologiske muligheder, der er inden for dette felt.

Teknologi til lejligheden

Hæve-sænke skabe, overskabene var med vitrinelåger så indholdet kunne ses,  for nogle der har demens, er det en god ting at kunne overskue indholdet, men for andre vil det være bedre med faste låger med mærkater. Vi prøvede en støttearm til spisning. Et redaktionsmedlem kastede sin kærlighed på en stok/trebenet stol. Der var særlige hjælperedskaber til mennesker med motoriske problemer.

Teknologi til lejligheden

Næste værelse var indrettet med stor og lille kuglestol samt en avanceret hvilestol, der kunne skabe ro og afslapning ved diverse vugge- og vippe-programmer. Der kunne også kombineres med beroligende underlægnings-musik. Et par af redaktionens medlemmer afprøvede den, men blev lidt ”søsyge”, mens andre oplevede beroligelsen. Ja – vi er alle så forskellige, så det er godt at have mulighed for at afprøve.

Teknologi til lejligheden

Det sidste værelse var indrettet med særligt toilet og en svingbar håndvask, som man ikke måtte støtte sig til, da den var for spinkel i konstruktionen. – Dog, er man ved at miste ballancen så … tænker man ikke over at undlade at støtte, så det var noget Mette var opmærksom på og gerne så forbedret.

Teknologi til lejligheden

Der var en avanceret seng med motorer, der kan vippe sengen efter behag og endda drejes 90 grader, så den sengeliggende kunne hjælpes helt ud på gulvet, f. eks. til en rollator. Der var også en kugledyne. Kugle- og kædedyner er der flere af redaktionsmedlemmerne, der har god brug af i deres hverdag, det giver ro om natten.

Vi fik demonstreret en række særdeles praktiske håndgreb, der kunne sættes på glatte flader og i øvrigt var lette at tage med sig, f.eks. til rejsebrug.

Vi kunne næsten ikke rive os løs, og til slut fik vi demonstreret to forskellige fald-alarmer.  

Så sagde vi farvel og tak for et informativt besøg. Vi kan anbefale andre at tage på besøg i lejligheden og få mere information om, hvad der er af teknologi på markedet.

Hvis du vil vide mere om teknologi-lejligheden kan du se og læse om den, på deres hjemmeside.

KLIK HER.


Tilbage til Månedens tur i 2014

Tilbage til Alzheimer-avisen 2014

 

 

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com