Alzheimer avisen
 

Gæstebog

 

25. juni 2008
Skrevet af: Indlæg fra brugere


Gæstebog

Dato: Onsdag, 4. juni 2008  
Fra: Kirsten
By: Ukendt

Tillykke
Hej
Jeg er sygehjælper og har hjulpet mange demente på plejehjem. Det er vildt godt og jeg synes det er så på tide, at I får denne avis.
 
Bent skriver, at han skriver alt ned, hvad han godt kan lide at spise. Alle tiders idé.
Skriv også hvordan puden skal lægges i sengen og alt det man ikke tænker på. Alle de små vaner vi allesammen har. Bruger du nattøj eller hvad har vi brug for at vide.
Det vil hjælpe alle dem, der plejer jer, når den tid kommer.
 
Hvis I vidste, hvor desperate situationer jeg har stået i. Den demente har ikke kunne forklare, hvad der var galt, men noget var helt forkert.
 
Håber I vil gøre meget mere reklame for denne hjemmeside end nyhederne her i aften i tv.
 
Knus og held og lykke fremover
 
Kirsten



Dato: Onsdag, 4. juni 2008
Fra: Stine Willumsen
By: Herlev, Herlev Hospital

Hej
Vi har på demensdagene fået en flyer fra jer om jeres netavis.
Vi er et udredningssted for demens i Region Hovedstaden, og vi ville høre, om vi kunne få en stak af disse pamfletter m.h.p. uddeling af disse. Jeg er sikker på, at en del af vores klienter ville være glade for dette.

Mange hilsner

Stine Elisabeth Willumsen
Fysioterapeut i Geriatrisk Ambulatorium og -Team QA63N7
Herlev Hospital
Herlev Ringvej 75
2730 Herlev



Dato: Lørdag, 7. juni 2008
Fra: Britta Due
By: Kerteminde, LFF

Hej med jer
 
Hvor er det dejligt, at se I er kommet igang.
 
Det er et flot stykke arbejde, som jeg glæder mig til at se mere til.
 
Mange varme sommerhilsner

Britta Due
LFF - Kerteminde



Dato: 11. juni 2008
Fra: Lars Bernhard
By: Lundby, Sjælland

Jeg ved ikke, om I kan huske mig, men jeg hedder Lars Bernhard og bor i Lundby på Sjælland. Jeg var med til den første TÆNKETANK i Odense (en fantastisk oplevelse). Jeg blev simpelthen så glad da jeg læste om den nye Alzheimer-avis, I har sat i søen, det er rigtig godt gået.
Her i Vordingborg går det stille og roligt (efter min mening ALT for stille og roligt). Vi har godt nok stiftet en ny forening, YNGRE DEMENTE, i håbet om at få nogle flere ud af busken.
Men det går langsomt, jeg ved ikke om folk er flove over deres sygdom eller det skyldes manglende oplysning, skønt vi har delt pjecer og foldere rundt til læger, apoteker, biblioteker m.m. Det er så synd for de mennesker, der givetvis sidder der ude og må tumle rundt med det hele alene, for vi har opbygget et rigtigt godt netværk, både blandt de demente og vores pårørende. Vi har nu fået udvidet vores åbningstid i ”Egehuset” i Mern, så vi kan mødes hver 14. dag. Det skyldes udelukkende det store arbejde vores frivillige og pårørende gør, jeg tror ikke rigtig, at Vordingborg Kommune har fundet ud af, hvor stort et problem det er for os demente, ikke at have et værested, hvor vi kan mødes og pleje de færdigheder, vi trods alt har med lidt professionelt hjælp, et par gange eller tre om ugen.
For mit eget vedkommende går det godt. Jeg kan stadig køre lidt rundt på min trehjulede knallert og nyde naturen og fiske et par ørreder og i det hele taget nyde den frihed det er, at komme lidt ud på egen hånd. Laila (min samlever) og jeg har været 16 dage i Thailand i april måned det var en fantastisk oplevelse. Jeg troede aldrig, at jeg skulle komme så langt væk mere, men det gik bare så godt. Vi havde vores barnebarn på 18 år med. Det var dejligt, for mit engelske sprog er ikke hvad det har været, de unge i dag taler jo næsten perfekt engelsk, så det var en god hjælp at have med.
Jeg vil slutte med at ønske jer alt held og lykke fremover. Håber vi mødes igen ved den næste TænkeTank.

Lars

PS. Hils omkring jer.



Dato: Torsdag, 19. juni 2008  
Fra: Lars Bernhard  
By: Lundby, Sjælland

Hej igen.
Tak for jeres mail. Ja selvfølgelig må i gerne bruge mit indlæg i gæstebogen.
Jeg vil også gerne være med til løbende at skrive i jeres avis. Det er godt, at demente har deres eget forum, hvor vi kan kommunikere på tværs af landets regioner.

En gang til GODT GÅET

Hilsen Lars Bernhard



Dato: Mandag, 23. juni 2008  
Fra: Lars Bernhard
By: Lundby, Sjælland

Hej igen.
Jeg kunne godt igennem jeres Alzheimer-Avis ønske at træffe andre yngre demente, som jeg kunne maile med engang imellem.
Jeg hedder Lars og har haft Alzheimers siden 2003. Er uddannet maskinmester og bor sammen med Laila i et hus i Lundby på Sydsjælland. Jeg er medlem af Alzheimerforeningen og foreningen Yngre Demente her på Sydsjælland.

Hvis nogle kunne være interesserede er min mailadresse:
Bjarnskov@tele2adsl.dk



Dato: Mandag, 28. juli 2008
Fra: René Bergendorff
By: København Ø

Hej Alzheimer-avisen
Jeg har gået og tænkt (søgt på nettet) over, om der er en ’feriekoloni’ for personer/familier med Alzheimer. Jeg har stort set kun set Alzheimerforeningens kursus for 12 par en gang pr. år, er det alt?? Som jeg har forstået det er der ca. 60.000 – 80.000 personer der har Alzheimers og der kommer hvert år 5.000 – 6.000 nye til! Er det bare mig der ikke kan finde evt. steder eller eksisterer der ingen tilbud??
Eller er der ikke behov for et sådanne sted, en ’feriekoloni’????

René Bergendorff
2710 2703
Rothesgade 10
2100 København Ø
rene@gagak.dk



Dato: Tirsdag, 29. juli 2008
Fra: Signe Vester Munch
By: Aakirkeby, Bornholm

Tak fordi du tænker på os på Bornholm.
Vi har ingen tilbud til på Bornholm til unge lige nu.
Jeg er demenskoordinator, og har givet avisens adresse videre.
Skulle nogen have lyst til at lave en klub på Bornholm, vil jeg gerne være med.
Jeg synes det er meget spændende og inspirerende at læse om, hvad I laver i resten af landet.

Venlig hilsen

Signe Vester Munch
Demenskoordinator
Visitation Ældre
Jernbanegade 9
3720 Aakirkeby
Telefon: 5692 6066
Mobil: 6026 6066
Fax: 5692 6051
Signe.Vester.Munch@brk.dk




Dato: Søndag, 2. november 2008
Fra: Palle Rasmussen
By: København Ø.

Lige hjemkommen fra TænkeTank mødet i Strib vil jeg sige jer allesammen både arrangører og deltagere tak for 2 spændende dage. Det giver meget at være sammen med andre demente og opdage, at vi alle sammen stort set kæmper med de samme problemer omkring vores sygdom, så det er derfor dobbelt så dejligt, ikke at skulle forklare alt fra begyndelsen.
Det var særligt givende at sidde i gruppearbejdet med andre demente, så vi i de små grupper alle kunne komme til orde, og få differentierede budskaber på bordet, det kan vi ikke i de store grupper.
 
Så et forslag til næste års møde kunne være lidt mere gruppearbejde til os demente, og så kun få plenummøder.
 
Men tak igen for et flot møde.
 
Hilsen til alle deltagere fra
 
Palle Rasmussen
København Ø.


Tilbage til Arkiv 2008
h

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


20. marts 2018

Aktivitetskalender

Se eller download aktivitetskalenderen for 2. kvartal 2018. Klik på "Læs mere"


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com