Alzheimer avisen
 

Et helt andet liv med demens

 
   Et helt andet liv med demens  


3. november 2009
Skrevet af: Sonja Alsing-Børgesen


Et helt andet liv med demens

At få en demensdiagnose betød for mig, at andre nu også havde opdaget, at jeg havde huller i min hjerne og ikke længere kunne det samme som før – f.eks. at passe mit arbejde som underviser på børneafdelingen på OUH.

Jeg skulle til at leve et helt andet liv – og hvor kunne jeg få hjælp til at tackle det?
Og hvad med min familie, der også blev ramt.

Er der nogen der opsøger én, eller skal man selv finde hjælpen, og hvilken hjælp kan man få?
Dengang var der ikke – der gik flere år, før der kom en demenskoordinator. Jeg kunne ikke selv finde hjælpen, andre måtte hjælpe.

Det jeg kunne ønske er, at andre ikke skal igennem det samme. At det bliver mere præcist, hvilken hjælp man, som yngre demensramt, kan få tilbudt i ens egen kommune . . . MEN . . .

Tør jeg fortælle, jeg har demens?
For at få hjælp er man nødt til at stå frem og sige man er dement, tør man det?
Og når jeg har fået at vide hvilken hjælp, jeg måske kan få, skal der sendes en skriftlig ansøgning, der skal visiteres. Man risikerer et afslag, kan man klare det – og hvis man får et afslag tør man så forsøge igen, har man mod til det – for man er stået frem og har fortalt, at man er dement.

Det, at få et afslag, er et kæmpe nederlag. Man føler, at andre ikke tror på én, at man ikke gider arbejde - så det sikreste er at gemme sig så længe som muligt.
Men så kommer tilbuddet om hjælp først, når andre kan se, det er nødvendigt. Og så kan man måske ikke selv finde ud af at bruge hjælpen optimalt, og andre er nødt til at tage over.

Hjælpen skal gives i tide
Så lad os få den hjælp, der søges, når vi selv mener, at have brug for den – for ingen søger før det virkelig er nødvendigt for én selv – for man skal stå frem og sige:
"Jeg kan ikke – jeg er nødt til at have hjælp". Og hvem ønsker det?
Det er vigtigt at få hjælpen, når man selv og familien er villig til at acceptere den.

Det betyder, at man kan blive ved med at holde fast i de daglige gøremål, men med hjælp, og at den hjælp kan udvides på sigt – så man kan klare sig selv længst muligt hjemme uden at være for stor en belastning for resten af familien, for den skal også leve. Og helst et normalt liv. Et liv, der ikke bebyrdes mere end nødvendigt af, at den ene er dement.

Det giver besparelser på sigt.
 

Tilbage til Arkiv 2009
h

Aktuelt

17. september 2018

Demensvenligt Sygehus - patientvenligt for alle

OUH Svendborg Sygehus som specialsygehus har en målsætning om at blive et Demensvenligt sygehus


25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com