Alzheimer avisen
 

Presse-etik eller mangel på samme

 

 Presse-etik eller mangel på samme

4. september 2009
Skrevet af: Erik Mørk og Bent Wulff. Journaliststøtte: Ulla Thomsen

Fotos: Preben Larsen


Presse-etik eller mangel på samme
 
Man ser ofte små notitser i medierne. De handler om mange forskellige ting, råd og andet, også om demens.
 
”Fedme fører til Alzheimers”
”Kaffe mod Alzheimers”
”For megen søvn gi’r demens”
”Sæt chip på demente”

Det er blot nogle af de overskrifter, vi har set i medierne.
Alzheimer-avisen mener, at der er tale om useriøs behandling af emnet, så useriøst at nogle demente føler sig krænket af det. ”Må vi være fri for denne form for denne useriøse journalistik”, siger Bent Wulff ”– den kan vi godt undvære!”

Avisredaktionen har derfor sendt følgende forespørgsel til Pressenævnet og Ekstrabladet, som bl.a. står for ovennævnte overskrifter:

Brev til Pressenævnet og Ekstrabladet
Vi er en gruppe yngre demente (49-60 år), som ved flere lejligheder har konstateret en mangel på respekt for de personer, der har demens. Den kommer til udtryk i forskellige udokumenterede påstande.

Vi er trætte af at læse små notitser om, at kaffe, kalk og krudt kan forebygge, helbrede eller udsætte demenssygdomme.

Et eksempel er:
”En kop kaffe om dagen forebygger demens”. (Ekstrabladet - jeg husker ikke hvornår, men har klippet det ud).

Jeg har drukket kaffe siden jeg var 10 år. - Jeg er dement og 60 år, så hvad er det for noget pladder, siger Bent Wulff.
 
Kan vi til vores netavis www.alzheimer-avisen.dk få pressenævnets syn på den form for vildledning.

Demens er en sygdom, som ændrer hele vores verden og altid vil have døden til følge.

Det er selvfølgelig en meget alvorlig situation for os, der er syge og vores pårørende.

Der er charlataner og kvaksalvere nok, vi behøver ikke også at få den form for bras i pressen. Hvis det virkeligt var sandt, stod det sikkert på forsiden. Hvad mener pressenævnet om den slags korte notitser i bladene. Vi hører også gerne fra Ekstrabladet.
 
Svaret fra Pressenævnet lød i en forkortet og mere forståelig version
Nævnet kan kun udtale sig i sager, der indeholder en egentlig klage over den måde, man er blevet citeret eller beskrevet på. Altså en klage over en bestemt tekst som handler om én selv, eller om en gruppe.

Ekstrabladet har ikke taget sig tid til at svare.
 

Tilbage til Arkiv 2009
h

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com