Alzheimer avisen
 

En landsdækkende Kreativ Højskole

 


29. maj 2009
Skrevet af: Grethe Smidt


En landsdækkende Kreativ Højskole

Tanker om en landsdækkende Kreativ Højskole

Et højskoleophold, sammen med ligestillede, vil give os yngre demensramte et frirum og en oplevelse for livet, og samtidig kan vi glædes over at vores ægtefæller og familier får et frirum i hverdagen.

Den Kreative Højskole må godt være en blanding af ferie og forskellige fysiske og kreative aktiviteter og kulturelle oplevelser.

Der skal være gode faciliteter på stedet, f.eks. billard, dart, glasværksted, film på et stort lærred og gerne en svømmehal i nærheden.
Eget værelse med bad og toilet, og en hyggelig opholdsstue, hvor vi kan være os selv. En flot natur og kønne omgivelser, tæt på vand, by og kultur.

Programmet
Må ikke være for kompakt med alt for mange aktiviteter, der skal også være mulighed for, at vi bare kan sidde og snakke og hygge os med at spille ludo, kort, billard eller gå en tur, altså også tid til at holde ferie. Der skal være muligheder for alle og mulighed for, at vælge/fravælge, hvilke aktiviteter man vil deltage i.   
Oplyses om morgenen, hvad der er på programmet og valgmuligheder den dag.

Aktiviteter
Vi har følgende forslag til aktiviteter:
Foredrag - det kunne f.eks. være Hans Pilgaards foredrag "Humor - en måde at overleve på"
Motion - gymnastik, svømning, stavgang, travetur, løb eller Nintendo Wii "spil konkurrence"  
Kreativt værksted - akvarelmaling, foto, armbånd lavet af cykelslanger, kort af naturens materialer, en scrapbog om højskoleopholdet
Ud af huset - naturvejleder, guidet tur i området, fortælle om egnen, fiske/sejlture, kulturelle oplevelser.
Aftenhygge - film, sang, oplæsning

Vi kunne tænke os at afslutte højskoleopholdet med en festaften med musik og dans.

 

 

Tilbage til Brandbjerg Højskole
Tilbage til Arkiv 2009
h

 

Gem

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com