Alzheimer avisen
 

En bid af min livshistorie

 

En bid af min livshistorie

1. maj 2009
Skrevet af: Gerda Hansen


En bid af min livshistorie

Efter at have arbejdet som omsorgsassistent / socialpædagog på store institutioner som Ebberødgård og Rødbygård i Statens Åndsvageforsorg fik jeg i 1971 job på en ny type institution. Her havde beboerne deres eget værelse, omend det kun var 7 kvadratmeter, så var det en stor forbedring fra at have boet på store sovesale. På den afdeling, hvor jeg var, boede 14 udviklingshæmmede voksne i to sammenhængende huse.

Der var en del tilvænning i starten for beboerne, hvor de på Ebberød havde fået maden øst op på tallerkenen uden selv at bestemme mængden, serverede vi maden i fade på bordet så alle selv kunne øse op, ligesom de også selv skulle smøre deres mad, personalet sad med ved boret og via vores eksempel fik alle det efterhånden lært.

Vi var en fantastisk personalegruppe, som også kom sammen privat. Den gode ånd, respekt og medmenneskelighed alle havde til arbejdet, til hinanden og til beboerne smittede af, så alle stortrivedes. Det var sådan, at andre afdelinger sendte beboere med voldsom adfærd på aflastning hos os. Vi havde også et par gange ”en ung utilpasset” i praktik. Vi var en utraditionel ”mønsterafdeling”. (Selv om vi nogle gange blev skældt ud, fordi vi gik i bare tæer og lang flower-powder nederdel).

Vi var flere personaler, der havde børn, som vi tog med på arbejde i weekender og aftenvagter, og nogle tog deres ægtefælde med, noget der var med til at skabe stemning af at være mere et hjem for beboerne end en institution. Det gjorde også, at der skete overraskende ting for beboerne.

Vores hus lå på en skråning ned til Esrum Sø, om vinteren en dejlig kælkebakke for børnene. I mangel af en kælk, fandt de på at bruge serveringsbakkerne, chokeret så vi at de fik en ældre beboer til at prøve en tur, men det gik godt, og alle morede sig.

Vi tog også på ferie alle beboer og alt personale. Vi pakkede og kørte af sted i vores egne biler, og i et lejet folkevognsrugbrød, som regel i Dansk Folkeferies huse, også noget nyt for de fleste beboere, men en stor oplevelse. Især det år vi havde lejet et ekstra hus til alle de fem ”Følstrupbørn”.

En af grundene til at beboerne trivedes så godt, var at vi lod beboerne selv bestemme, hvem de ville have til at hjælpe sig med f.eks. bad, rengøring på værelset, tøjindkøb og lignende, og det var ikke den samme person til alle ting. Instinktivt valgte de den person, de syntes var bedst til netop den ting, de skulle have hjælp til, og personalet arbejdede også på den måde, med det, vi hver især følte os gode til og blev værdsat for.

Men i 1980 da Statens Åndssvageforsorg overgik til Amterne, kom der ny struktur, nu skulle hver beboer have en fast kontaktperson, som skulle hjælpe og støtte med alle ting, og vi skulle skrive lange tidskrævende pædagogiske rapporter over funktionsniveauet for hver enkelt. Der kom i det hele taget meget mere papirarbejde, og det gav mindre tid til beboerne. F.eks. overgik vores lønudbetaling til Kommunedata, og altid var der rod i lønnen, og der skulle bruges tid på at tjekke med arbejdssedler og nye koder for forskudt arbejdstid osv.

En dag sad jeg i stuen sammen med Edith, en meget elskelig og hjælpsom beboer, som altid lod min datter sove i sin seng, når hun var med på aftenvagt. Jeg sad igen og tjekkede lønsedler, og i irritation og vred fortvivlelse sagde jeg: ”Det er snart ikke til at holde ud, hvis ikke der var is på søen, ville jeg gå ned og drukne mig”. Edith syntes det var synd for mig, deltagende og trøstende klappede hun mig på armen og sagde: ”Hvis ikke jeg var så dårligt gående, ville jeg gerne tage en gerne tage en økse og gå ned og slå hul i isen for dig”. Jeg blev helt rørt, og Edith fik et stort kram.

Jeg har mange dejlige minder fra den arbejdsplads.   

Tilbage til Arkiv 2009
h

Aktuelt

17. september 2018

Demensvenligt Sygehus - patientvenligt for alle

OUH Svendborg Sygehus som specialsygehus har en målsætning om at blive et Demensvenligt sygehus


25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com