Alzheimer avisen
 

Arbejdslivet

 

Arbejdslivet

1. maj 2009
Skrevet af: Grethe Smidt


Arbejdslivet

Ved hjælp af mine gemte ansættelsespapirer, uddannelsespapirer og bosteder har jeg lavet en arbejdslivsbeskrivelse!

Jeg har boet på Primulavej 153, 3. sal, i Odense til jeg blev 12 år. Gik på Risingskolen.

I 1968 flyttede vi til Munkebo, hvor jeg gik på Troelskærskolen indtil 1972, hvor jeg gik ud af 9. klasse og kom i købmandslære i Vime, Vestergade i Odense, som var en landsdækkende koncern. Som en af de første købmandsforretninger handlede vi også med frugt og grønt, og hvad jeg ikke havde lært af regning i skolen, lærte jeg på auktionen GASA, hvor vi skulle regne ud, hvad vi kunne sælge varen for, samtidig med at vi bød på den på auktionen, og det vel og mærke før lommeregnerens tid!

Jeg blev udlært i 1975. Jeg blev også gift i 1975 med min søns far, som jeg kendte fra min roklub, hvor jeg i øvrigt i år har 40 års medlemskab.
 
Min søn, Kenneth, blev født i 1976 og da butiksarbejde med lange åbningstider ikke fungerede ret godt, så jeg fik arbejde i Munkebo på en lokal fiskekonservesfabrik, hvor vi lavede torskerogn på store dåser til industri i Tyskland.  
Jeg har ikke siden spist torskerogn fra en dåse! Men synes det smager dejligt, når jeg en gang imellem kan få fingrende i et par torskebukser og koger dem selv.

Min mand blev i 1979 syg af kræft og døde i 1982. Han havde det ene ønske, at få lov at dø i sin seng i hjemmet, og det gjorde han med min pasning.
Min mand havde arbejdet på Grønland nogle år, så vi havde råd til, at jeg sagde mit job op og var hjemme og passe ham.
Jeg havde meget hjælp i Kræftens Bekæmpelse, som dengang var nyt i Odense.

Efter Geert’s død brugte jeg sammen med Kræftens Bekæmpelse tid på foredrag for politikere og andre og med en forening, som hed ”Hjemmedød - en værdig død”, som udmundede i den lov vi kender i dag, som gi’r mulighed for at passe en nærtstående i eget hjem og få løn for det.

I 1983 blev jeg gift igen med Per og fik Pernille i 1985.
 
I 1991 blev jeg så uddannet sygehjælper og kunne bruge egne erfaringer! Blev samtidig ansat på byens plejehjem, hvor jeg var ansat først som sygehjælper, så som assistent og var i mange af årene faglig aktiv og valgt tillidsmand. Senere som gruppeleder.
 
I 1997 blev jeg gift med Svend. Blev valgt til byrådet i Munkebo i 1998! Indtil 2005, hvor jeg blev syg!

I 2002 blev jeg valgt som næstformand i FOA Odense, hvor jeg arbejdede indtil sygdommen også satte en stopper for det - også i 2005.


Tilbage til Arkiv 2009
h

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


20. marts 2018

Aktivitetskalender

Se eller download aktivitetskalenderen for 2. kvartal 2018. Klik på "Læs mere"


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


3. februar 2018

Kalleruptøserne forår 2018

Læs forårsprogrammet.


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com