Alzheimer avisen
 

Demente mangler kvalificeret hjælp

 

Demente svigtes

19. juni 2013

Skrevet af: Grethe Smidt
Fotos: Redaktionen


Kritik:
”Kommuner svigter demente”
”Demente bliver svigtet”
”Demente mangler kvalificeret hjælp”

3 citerede overskrifter fra Fyens Stiftstidende,
den 18. og 19. juni 2013.


Læs artiklen fra den 18. juni her.



Kommentar fra medlem fra Odense – bruger på Kallerupvej

Avisartiklerne har givet
Alzheimer-avisens redaktionsmedlem,
Grethe Smidt,
anledning til følgende kommentar:



Til direktøren for
Alzheimerforeningen
Nis Peter Nissen.
  Grethe Smidt

Jeg, Grethe Smidt, dement, og bruger og bestyrelsesmedlem på Kallerupvej i Odense og uddannet social- og sundhedsassistent læser i dag i Fyens Stiftstidende om "det sidste stop".

Avisen skriver (citat):
"Ifølge foreningen har mindre end 5 procent af personalet på plejehjem en sundhedsfaglig uddannelse svarende til sygeplejerske eller derover. Det kan få alvorlige konsekvenser i form af overdødelighed og generelt dårligere liv for de demente ældre".

Som du ved, bruger vi på Kallerupvej meget tid på oplysning af plejepersonale og møder en masse personale, der brænder for deres arbejde.
Det, de selv udtaler som et problem, er som det største TID!
 
Som uddannet social- og sundhedsassistent har jeg i mit arbejdsliv i mange år arbejdet på det lokale plejehjem og jeg bli’r lidt stødt over at læse udtalelsen om, at det skulle gi’ større dødelighed blandt os med demens, fordi kun 5 % er sygeplejersker. De allerfleste steder er folkene i marken, som gerne vil plejen, med alt hvad det indebærer, SOSU-uddannet og også uddannet til at passe og pleje os med demenssygdomme.

Jeg er helt enig med dig i, at "der findes ingen undskyldning for at fejlbehandle medborgere eller forkorte deres liv, blot fordi kommunerne ikke har stillet den nødvendige uddannelse eller ekspertise til rådighed på plejecentrene", men jeg mener, at der er en masse fagligt velkvalificeret personale også i dem, der er uddannet som social- og sundhedshjælpere og i hvert fald social- og sundhedsassistenter, men det primære problem er TID !


 

Svar fra
Alzheimerforeningens
direktør, Nis Peter Nissen


Kære Grethe,

Tak for dit svar.
  Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen


Jeg ved, at du har et politisk hjerte også og er glad for, at du bruger det stadig. Dine pointer er absolut relevante og vi tager dem med videre frem.

Jeg kan oplyse, at Anne Arndal og jeg havde en rigtig god snak med Karen Stæhr fra FOA forleden netop om personalets kompetencer i behandling og pleje af demenspatienter. Hun har en meget fin forståelse for problemerne og en række gode bud på, hvordan vi kan forbedre personalets viden og kompetencer.

Første pointe er de helt uuddannede. Vi bør kræve, at personale, der skal arbejde med mennesker, der lider af en alvorlig sygdom, har en uddannelse i at passe og pleje mennesker med en demenssygdom. Man skal ikke kunne komme lige fra gaden. Det er hverken forsvarligt eller respektfuldt over for de mennesker, der er ramt af sygdommen.

For det andet skal alle personalegrupper have adgang til bedre efteruddannelse og opkvalificering, og så skal vi blive bedre til at skelne mellem SOSU hjælpere med den korte uddannelse og SOSU assistenter, der har en længere uddannelse.

Mht. sygeplejersker er der faktisk bevægelse i gang. Flere kommuner ansætter i dag flere sygeplejersker i plejesektoren i erkendelse af at den kommunale sygdomsbehandling trænger til et sundhedsfagligt løft.

Så selvom træerne ikke vokser ind i himlen, tager vi de første små skridt i den rigtige retning.

Mvh
Nis

PS. Det er selvfølgeligt i orden, at I bruger mine svar til Alzheimer-Avisen :-)

Tilbage til Arkiv 2013

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com