Alzheimer avisen
 

Mød mig, som den jeg er

 

4. juni 2013

Skrevet af: Grethe Smidt med hjælp fra redaktionen
Fotos: Må vi se om vi kan finde


"Mød mig, som den jeg er"
 
Redaktionen har fundet en række ”regler” frem, som hvert menneske med en demenssygdom kan få brug for at fortælle sine omgivelser om at huske eller forstå.
Anvendelsen af ”punkterne” må være individuelle, men vi føler, at det kan være en inspiration til at informere om, hvad den enkelte demensramte person har brug for at fortælle sine omgivelser.
 

Fokuser på muligheder frem for begrænsninger
Jeg har en demenssygdom. Vær venlig at respekter mig.
a)    Tal med mig og ikke til mig.
b)    Vær tålmodig med mig. Giv mig tid.
c)    Kom til mig med et åbent hjerte og sæt tempoet ned.
       Giv dig tid.
d)    Tag øjenkontakt med mig.
e)    Der må ikke være radio, TV, telefon eller andre
       forstyrrende kilder samtidig med vores kontakt.

Jeg vil gerne lære noget nyt, men det skal være i små doser og på den for mig rigtige måde.
a)    Stil mig ét spørgsmål ad gangen
       og giv mig tid til at finde svar.
b)    Hold øje med hvad jeg har brug for hjælp til.
c)    Fremhæv mine successer, de inspirerer mig.
d)    Vær sød ikke at være for hurtig til at fuldende mine
       sætninger for mig eller sige de ord, jeg ikke kan finde.

Jeg kan fortsat glæde mig over de samme ting som tidligere, selv om jeg ikke kan udføre dem selv.
a)   Husk, at der er ting jeg ikke længere magter – hjælp
      mig i stedet med at finde andre interesser.
b)   Vis mig gamle fotos og video klip, spil evergreens og
      smuk musik, så jeg kan mindes disse gode stemninger.

Tilbage til Arkiv 2013

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com