Alzheimer avisen
 

Frirum - en menneskeret

 

Frirum - en menneskeret

24. februar 2009

Skrevet af: Grethe Smidt og Gerda Hansen
Foto: Susanne Löwenstein

Frirum - en menneskeret
(også for demensramte)


Frirum med indhold
Jeg har fået en demensdiagnose og kan ikke mere huske fra næse til mund!
Alt det vi før var fælles om, er det nu min mand der skal have overblikket over. For at min hverdag kan blive ved med at fungere, har jeg behov for at komme væk fra hjemmet et par uger om året.
Gerne et ophold på en form for højskole hvor der er andre demente.

Tryghed og socialt fællesskab
Det vil give tryghed at være en del af et socialt fællesskab med ligestillede. Det vil på samme tid give os demente et frirum, en oplevelse som kunne give glæde og tilfredshed i fællesskabet med ligestillede og ved tanken om, at vores kære ægtefæller har fri fra os i den tid.

Kreativ højskole for yngre demensramte   
Der kan i højskoleopholdet være indhold af både foredragsmæssig art, forskellige valgfrie temaer, som vi kender det fra Den Landsdækkende TænkeTank. Der må dog ikke puttes for meget planlagt ind, så det afskrækker nogen fra at deltage.
På et højskoleophold skal der være frirum til at lave ingenting og der skal være plads til at planlægge i nuet, f.eks. spille kort, ludo, se en film, fælles madlavning eller gå en tur ”altså også ferie”.     

Planlægning af ophold
At være med i planlægningen af sådan et ophold, vil jeg synes, er en dejlig udfordring.
At kunne sige jeg har været med til at tilrettelægge og ikke bare modtage giver mig en dejlig tilfredsstillelse i ikke kun at være nyder, men også yder.    

Frirum til min ægtefælle
For at min mand skal blive ved med at have overskud og vilje til at være både ægtefælle, ”finansminister” og alt det andet, der skal til, for at et hjem fungerer, ønsker jeg samtidig at give min mand et frirum en gang imellem.
Et frirum hvor han ikke skal tænke på hvor jeg er, hvad jeg laver, om han nu skal hente mig og så videre.

Frirum for enlig demensramt
Også for en enlig vil det være godt med sådan et frirum, som er en blanding af højskoleophold med planlagte emner og fritid til spontanitet.
For mig vil sådan et ophold være af stor betydning. Bare det at blive fri for noget af det der er så svært, såsom indkøb, madlavning og alle de andre ting i hverdagen der skal huskes.

Konklusion
Den kreative højskole vil give yngre og tidligt demensramte og deres pårørende et frirum i hverdagen. Så et ferieophold af denne art er altså en såkaldt Wind wind situation! Hvor alle vinder og ingen taber!              

TV 2/Fyn-serie vandt TV-pris
Se TV2/FYN indslaget - "Når rollerne skifter"

Tilbage til Arkiv 2009
h

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com