Alzheimer avisen
 

Husker du Frank

 

Husker du Frank

6. januar 2009

Interviewere: Kim Gommesen og Bent Wulff
Skrevet af: Journaliststøtte Susanne Löwenstein
Fotos: Preben Larsen

 

Husker du Frank

 
Familien Ørum fra
TV Dokumentaren ”Husker du Frank?”


Vi var mange der så TV Dokumentaren ”Husker du Frank?”, og vi blev stærkt berørte i Alzheimer-avisens redaktion. Så vi fik lyst til at stille familien Ørum nogle spørgsmål.
Nu sidder vi så her i Hjallerup ved kaffebordet med hjemmebagte boller og kage sammen med Franks ekskone Conny Larsen, tvillingedøtrene Christina og Bettina og deres spædbørn.
 
Frank Ørum fra Hjallerup i Nordjylland er familiefar med kone og tre børn.
Frank er kun midt i 50’erne, da han bliver ramt af semantisk demens, der først og fremmest ødelægger sprogcentret i hjernen. 54 år gammel kommer han på pension.

- Frank har bl.a. svært ved, at forstå betydningen af almindelige ord som f.eks. gård eller kaffekop. -

Engang var Frank en kærlig, hjælpsom og omsorgsfuld familiefar. Med tiden ændredes hans personlighed og adfærd sig markant, han blev egoistisk, følelsesflad og nærig.

- Selvom jeg har arbejdet indenfor plejesektoren i mange år, siger Conny Larsen, kunne jeg i starten overhovedet ikke se det var en demenssygdom, og slet ikke at det var semantisk demens, som jeg ikke kendte. -

Frank begyndte, at blive mere og mere perfektionistisk, terrassen skulle ikke bare fejes den skulle støvsuges og i opvaskemaskinens bestikskuffe skulle knive og gafler sættes bestemte steder efter hans hoved.

- Det var nogle gange ved, at drive os til vanvid. -

I begyndelsen troede Conny Larsen, at grunden til hendes mands mærkelige opførsel var stress. Han arbejdede som rejsemontør i Danmark og udlandet og kom kun hjem i weekenderne, og når han ringede hjem var det eneste han ville tale om, sit arbejde. Hans families ve og vel interesserede ham ikke længere.
Familien blev klar over, at der var noget galt med ham og henvendte sig til deres praktiserende læge, der blev foretaget en demenstest, men den klarede han fint.

- Herefter endte det med, at jeg blev tilbudt lykkepiller, siger Conny Larsen. -

Så blev Frank indlagt på det lokale sygehus. Der blev taget blodprøver og der blev lavet CT scanninger, lægerne fandt lidt asymmetri i tindinge-lappen, men ikke noget der kunne sættes en diagnose på.

- Kaspar, vores søn og jeg, vi var simpelthen ved at rive håret af hovedet, vi kunne næsten ikke magte det mere, at Frank overhovedet ikke havde nogen form for empati for familien, og til sidst blev det for meget og jeg flyttede. -

Kaspar måtte i en kort periode bo alene med sin far, og det havde Conny Larsen det skidt med. Sønnen måtte i stigende grad tage vare på sin far, og han havde ikke længere lyst til, at tage kammerater med hjem i weekenden når hans far var hjemme, for han vidste aldrig hvordan han var, og hvilke underlige ting han kunne finde på at sige.


Skyldfølelsen overfor Frank og især Kaspar, ramte for alvor Conny Larsen, da Frank Ørum fik diagnosen semantisk demens i slutningen af 2002, efter at Conny Larsen var flyttet, og det betød, at hun flyttede tilbage til Frank. Men efter en periode måtte hun dog sande, at hun ikke magtede det, det var ganske enkelt for hårdt. Frank blev utrolig nærig, han ville ikke tænde for varmen og ville ikke betale udgifterne til hverken husholdning eller medicin.

- Til sidst var det sådan, at hvis jeg gik ud og tog en sodavand, så skulle jeg betale ham de 2,00 kr. den havde kostet. Det blev utåleligt at leve sammen med Frank, så jeg valgte, at forlade ham og skabe et nyt hjem, for børnene skal have noget trygt, at komme hjem til. -

Frank blev tilbudt, at komme i en gruppe for yngre demensramte på specialskolen for voksne handicappede i Nørre Sundby. De har et malerværksted, hvor man kunne male akvarelmaling, noget Frank havde været rigtig god til.

- Frank blev dybt frustreret, han kunne slet ikke rumme de andre brugere. Vi kom der i 3 uger, så det var desværre ikke nogen god idé. -

Lægen sendte Frank op til køreprøven og teoriprøven. I udsendelsen så vi Frank fik inddraget sit kørekort, og han lovede familien ikke at køre bil mere, men gjorde det alligevel. Man så ikke alle de diskussioner familien har haft med Frank, om han måtte køre bil eller ikke køre bil.

- Vi erfarede, at han var ude at køre, og det var vi selvfølgelig utrygge ved, vi henvendte os til politiet og fik beskeden, I kan henvende jer, hvis han kører en tur, og fortælle os hvor han er kørt hen, så skal vi stoppe ham. -

Efter Frank fik taget sit kørekort føler familien, at han er nødt til at have knallerten som et alternativ for hans bil. Familien foreslog ham, at han skulle købe en trehjulet knallert til 40.000 kr., men det ville han ikke.

- Det ville være så frygteligt, at gå over til ham og sige, nu er det slut med din knallert Frank, men Frank er så dårlig nu, og kører ikke så meget på den mere, så det løser sig heldigvis af sig selv. -

I det sidste halve år er det gået stærkt ned af bakke med Frank Ørum, han er i dag så dårlig, at datteren Christina er blevet værge for sin far. Familien har søgt om en plejehjemsplads, og venter på, at få besked fra kommunen. Datteren Bettina og sønnen Kaspar kommer sjældnere i det gamle hjem, de synes det er meget svært, at deres far ikke mere er den samme, som han var engang.

- Det er næsten ikke til at føre en samtale med ham mere. Han lever meget isoleret og vil nødig ud af huset. Det er dybt frustrerende, at så elskeligt et menneske, nu kun er en skygge af sig selv. -

I starten gjorde Bettina meget for sin far, men i dag er det Conny Larsen og datteren Christina der hjælper Frank med det praktiske.  
Indenfor det sidste halve år har Frank haft hjemmehjælp en halv time om dagen. Der kommer en besøgsven 2 timer om ugen.

- Nu er det bare om, at få nogle gode oplevelser, og hjælpe far så godt, som vi nu kan. -

Det var en annonce i Alzheimerforeningens blad Magasinet, der fik familien til, at kontakte DR1’s Kay Bæckmann, tilrettelæggeren af dokumentaren ”Husker du Frank?”.

- Vi ville gerne være med til, at oplyse om semantisk demens. -

Efter udsendelsen har familien fået nogle kedelige bemærkninger, men de har også fået rigtig mange positive henvendelser, som har varmet. Det har også været givtigt i forhold til Frank, fordi han har en noget uheldig fremtoning.

- Bagerfruen sagde til mig, jeg vidste ikke, at Frank var så dårlig. Nej, det er der ikke ret mange, der ved.
Han kommer ind hver fredag og siger, jeg skal have to - og hvad er to? (Franskbrød). Nu ved jeg hvorfor. -

- Vi fik TV udsendelsen til godkendelse, og umiddelbart troede vi nok, det kom til at handle mere om sygdommen. Men folkene bag dokumentaren har villet skabe sympati, og fortælle, at det er ganske almindelige mennesker som dig og mig, der kan blive ramt af en demens, og vi er glade for resultatet og taknemlige for, at have kunnet arbejde sammen med så dygtig og hjertevarm en journalist. -

Hør indslaget med familien Ørum i Dokumentartimen_demens fra den 14. februar 2008 på P1.
Klik her.

Tilbage til Arkiv 2009
h

Aktuelt

17. september 2018

Demensvenligt Sygehus - patientvenligt for alle

OUH Svendborg Sygehus som specialsygehus har en målsætning om at blive et Demensvenligt sygehus


25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com