Alzheimer avisen
 

Dementia

 

15. april 2013

Skrevet af: Torben Olsen
Fotos: Mette Kræmer og Torben Olsen


Dementia
- om at leve i en verden, der forsvinder

Dementia

Medvirkende: Johanne Dam og Søren Mühldorff
Instruktion: Katrine Axlev

Faktaboks – sakset fra Teater LabCats' hjemmeside:

Teater LabCats er et ungt professionelt teater etableret i 2009. Vi har til huse i atomkrigssikrede omgivelser i Bunker 952 på Amager. Fra vores rustikke hjem skaber vi finurlige og poetiske forestillinger til både børn og voksne.

LabCats skaber teater, der åbner nye verdner og fortæller historier, der kommer fra nye steder. Vi kombinerer et meget fysisk og poetisk teatersprog med inspirationen fundet i videnskaben og filosofien.  Det er videnskabsteater med tryk på teater.

I arbejdet med vores forestillinger starter vi altid med et ben i videnskabens verden, men tager straks herefter skridtet ind i mennesket. Vi stræber efter at belyse mennesket og dets forskellige virkeligheder på en ny og anderledes måde. Derfor starter vi arbejdet et ”anderledes” sted.

Den kreative ledelse i teatret er Katrine Axlev (cand.mag. instruktør og tekstforfatter).

Med vores nyeste forestilling Dementia, henvender vi os til et voksent publikum med en rørende og poetisk fortælling, om en mand, der lever i et dement univers. En forestilling der både kan stå alene, og som kan opleves sammen med et foredrag af Vibeke Drevsen Bach.

 

Om forestillingen
Her er, hvad mine øjne og øre så og hørte. En personlig - og dermed yderst subjektiv - opfattelse af teaterforestillingen.

Dementia   I løbet af ganske få minutter oplever vi et livsforløbs forskellige faser. Fra hjælpeløst spædbarn over kravle-gå stadiet til barnets leg med avispapirhatte. Børnenes gemme- og tag-fat-lege. Jørgen sammen med sin mor på den første skoledag med sin skoletaske (Klik- klik, siger låsen). Skolegangen med dens sejre og nederlag, visdom og skolegårdens drillerier.


Så følger puberteten, den første forelskelse, ungdommens udskejelser, uddannelse, Jørgen bliver skolelærer, og skoletaskens symbolik gentager sig (Klik- klik, siger låsen).

Mødet med Ingrid, giftermål, sammen stifter de deres egen lille familie og opbygger deres fælles hjem. Vi fornemmer arbejdslivet, deres ægteskab med op- og nedture, skænderier og lykkelige stunder. Vi aner også de umærkelige ændringer der sker med Jørgen, som lidt efter lidt bliver mere og mere fraværende. Og pludselig befinder han sig på plejehjem, verdensfjern for omgivelserne og lukket inde i sig selv, dement.

Vi ser absurditeten i personalets mangel på indlevelse og Ingrids forståelige, men ofte mislykkede hjælp og omsorg.
Vi aner Jørgens desperation - låst i egen krop - tale kan han ikke. Tilsyneladende opfatter han i korte glimt, hvad der sker omkring ham. (Klik- klik, siger låsen). Skoletaskens genkendelige lyd, dens lugt og avisens knitren mellem fingrene.

Dementia   Dementia


Og i korte flashbacks vælger forestillingen, at vi oplever Jørgen (og Ingrid) dengang de legede med avispapirhatte, lavede snevejr af itu-revne aviser, dansede, fløj ud i universet. Og for hvert af disse små oplevelses-tilbageblik går det op for plejepersonalet - og hustruen Ingrid - at de må møde Jørgen, der hvor han er nu og ikke forsøge fastholde ham i ”normalitetens tyranni”.

Pludselig er der gået ¾ time i samvær med 2 dygtige, unge skuespillere og et meget lydhørt publikum. Mange af os havde vist en klump i halsen. Andre sad eftertænksomme tilbage. Stykkets dystre tema til trods, fortælles historien alligevel med en lethed, rørende og poetisk. Men jeg skulle lige samle op på mig selv inden jeg begav mig op i kulissen for at takke for en flot præstation.

Dementia

Her fik jeg også lige mulighed for

at stille et par spørgsmål.
Hvordan finder man på at lave sådan en forestilling om sådant et emne?
Det var vist nok vores instruktør Katrine Axlev, der fik idéen. Og sammen med Johanne (Dam – den kvindelige medvirkede) tog kontakt til Demenscenter Klarahus i De Gamles By i København. De har så hjulpet projektet på vej og givet os mulighed for at researche til forestillingen bl.a. i ”Huset”, som er et dagcenter for yngre mennesker med demens.
 
Hvordan er forestillingen blevet til? Hvem har skrevet manuskriptet? Og hvordan har I arbejdet med emnet og hvor lang tid har I brugt?
Vi har jo først og fremmest været på besøg for at få inspiration - research’et - hvis man kan bruge det udtryk. Så har vi bygget det meste op ved hjælp af improvisationer, og så har Katrine efterhånden skrevet det ned og Vibeke (Drevsen Bach) har været inde over og givet gode råd og feedback.

Hvor mange måneder har det taget?
Ja, altså - normalt tager det ca. 3 måneder at lave en teaterproduktion. Sådan cirka. Men vi har kun brugt ca. 3 uger til det.
Men vi er jo heller kun 2, eller 3 med instruktøren. Ja, og så kommer teknikken selvfølgelig også med og understøtter spillet.

Hvilke billeder danner du inde i dig selv, når du lader karakteren skifte fra flashback tilbage til den demente Jørgen?
Når jeg lader Jørgen ”synke ind i sig selv” ved hjælp af min trippende gang, min kropsholdning, mine langsomme bevægelser og min manglende evne til at tale og kommunikere, laver jeg, hvis jeg kan forklare det på den måde, en slags sløret syn, lidt som at se gennem noget tåget eller uigennemsigtigt for ”at gå ind i mig selv”.

Hvordan kan I vide, hvordan en dybt dement tænker og - hvis han tænker - hvordan han registrerer sin og andres tilstedeværelse, og får opfyldt sine ønsker?
Det ved vi jo heller ikke med sikkerhed, vi er nødt til at se og fornemme, hvad der sker ”bag facaden”, altså inde i hovedet, f.eks. på de ting de reagerer på, og så prøve at leve med i nuet. Det er derfor vi har lavet det på den måde med disse glimt bagud i den dementes liv – altså flashbackene.

Jeg sig tak for snakken og giver dem mange gode ønsker med på vejen.
I går i Sønderborg. I dag i Odense. I morgen i Varde.
Sådan er vilkårene for en lille teatertrup i Danmark.

På redaktionen vegne
Torben Olsen

På YouTube ligger en lille video af en kort sekvens fra forestillingen. Klik på logo'et og se den.

Dementia

Du kan også klikke ind på LabCats hjemmeside her.

 

Tilbage til Arkiv 2013

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com