Alzheimer avisen
 

Gymnastikpigerne til havs...

 

27. august 2010

Skrevet af: Gymnastikpigerne
Fotos: Gymnastikpigerne

 

Gymnastikpigerne til havs
med Castors Venner

 

  Ældreidrættens Aktivitetsudvalg
inviterer til sejltur
med Castor fra Bogense
onsdag d. 9. juni 2010


Vi var i alt syv tilmeldte fra vores gymnastikhold på i alt 13 deltagere, det er en fin tilmelding, og vi havde alle glædet os til at komme af sted og få snakket og grint.

For at komme med på denne tur, var det efter ”først til mølleprincippet”, da sejlskibet kun må medtage 39 personer.

Turen kostede os 150 kr. pr. person, men da vi fik et flot tilskud til turen på 75 kr. fra Ældreidrættens Aktivitetsudvalg, skulle vi kun betale 75 kr. pr. person, udover dette skulle vi selv medbringe mad og drikkevarer. (En stor tak for tilskuddet).

Turen
Vi mødtes på Bolbro Skole kl. 10.00 og kørte sammen i private biler til Øster Mole i Bogense.
Lige omkring kl. 11.00 gik vi om bord på det gamle restaurerede træskib Castor, der skulle sejle os til Juelsminde.
En sejltur tur/retur på 3½ time med et mindre ophold i Juelsminde på 1 time.

Castor
Vejrprofeterne havde meldt, "lidt omskifteligt vejr".
De fleste ville gerne sidde på dækket for at nyde naturen og det viste sig da også at det var nødvendigt med regntøj, andre trak ned i skibets "lastrum", hvor de kunne sidde i tørvejr og nyde deres medbragte mad.

På turen så vi fuglene kredse omkring skibet og marsvinene springe i vandet.

Interessen var stor, for hvad de omliggende øer hed? Var det Æbelø? Kyststrækningen ved Vejle? Var det de rigtige man kunne se, for vejret var yderst diset.

Ankomst til Juelsminde
Vi havde landgang ca. en time, hvor vi kunne se på den hyggelige "lille havneby".
Vi gik på en lille hyggelig café. Nogen af os spiste vores medbragte mad andre drak kaffe og spiste isvafler "herligt".

Gymnastikpigerne til havs med Castors Venner
Gymnastikpigerne til havs med Castors Venner
Flere af pigerne handlede ens tørklæder - som Elise sagde: "Så var det tørklæde-søstrene, der var taget på tur".

Retur til Bogense
Efter en times tid lagde skipper fra land i Juelsminde.
På turen hjem var det næsten havblik, så vi kunne alle sidde på dækket, bare snakke og slappe af. Skønt, skønt!
Turen sluttede sidst på eftermiddagen på kajen i Bogense og dem, der var kørende sammen, fulgtes ad tilbage til Bolbro Skole.

Det var en dejlig tur, et dejligt supplement til det det sociale fællesskab/frirum vi oplever, når vi hver torsdag går til gymnastik hos Preben Rasmussen på Bolbro Skole.
 
Klik her og læs om Gymnastikpigernes weekend-tur til Bogense.


Tilbage til Arkiv 2010

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com