Alzheimer avisen
 

Lad vær' at være berøringsangst

 

Berøringsangst

25. august 2010

Skrevet af: Sonja Alsing-Børgesen, Lise Rabenhøj og journaliststøtte Ulla Thomsen
Fotos: Redaktionen

 

Lad vær' at være berøringsangst

 

Jeg har været til 50-års skolejubilæum. Vi var 15 gamle elever. Vi starter med at samles privat. Får en drink og snacks, mens vi fortæller, hvad der er sket siden sidst - for 50 år siden.

Peter fortæller, at han har fået Parkinsons. Han ryster meget på hænderne. Jeg fortæller at jeg har fået demens, ingen reagerer på noget af det. Godt, hvis det ikke lige var fordi alle fade stopper ved Peter, som begynder at spise af dem. Ingen hjælper med at lade fadene gå videre, man lader som ingenting. Alle har dog bemærket det.

Vi går på restaurant og spiser godt og får rødvin til maden. Efter kaffen kommer tjeneren og spørger, om nogen ønsker mere at drikke. Peter bestiller, som den eneste en øl - den bliver til adskillige, selv om vi skal videre i nattelivet.

Hvorfor er der ingen der hjælper?
Alle kan se det, men ingen reagerer. Hvorfor sender sidemanden ikke fadet videre? Hvorfor siger borddamen ikke, "Husk lige, at du skal også have plads til en øl, når vi går videre”.

Hvorfor lader alle, som om de ikke ser. Er det berøringsangst, uvidenhed eller er vi usynlige med vores handicap, så længe vi ikke generer de andre.

Det kunne være mig
Det gør mig bange, når folk lader, som om de ikke ser, for når jeg ikke selv kan se, at min handling er upassende eller forkert, kan jeg ikke bede om hjælp. Jeg kan kun gøre mig selv latterlig.

Så lad dog være med at være berøringsangst, hjælp os i stedet, så vi kan være med lidt endnu - ellers må vi blive hjemme.

Lader du også som om, hvis du ser en med åben gylp? - Sig det dog i stedet, det er ikke at såre, man ønsker ikke at gøre sig uheldig bemærket, ikke mere end nødvendigt.

Tilbage til Arkiv 2010

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com