Alzheimer avisen
 

Med flodbåd og på cykel til Venedig

 

30. juni 2010

Skrevet af: Lise og Søren Rabenhøj
Fotos: Søren Rabenhøj


Lise og Søren Rabenhøj:
Med flodbåd og på cykel til Venedig
   

At have cyklet til Venedig og i øvrigt være ankommet ad vandvejen - hvem kan slå det ?

Vi tilbragte i begyndelsen af juni 2010 en fantastisk uge i Norditalien, med base på en tidligere hollandsk flodbåd ”Vita Pugna”, der var bygget om med plads til 20 gæster i små kahytter i det oprindelige lastrum. Vi spiste morgenmad og middagsmad i en salon på dækket og opholdt os i øvrigt meget på fordækket, når vi var tilbage fra cykelturene, der førte os fra Mantova til Venedig langs med Po-floden.

Ferietur til Venedig
VITA PUGNA, der var vores hjem i 8 dage

Ferietur til Venedig
Tilbage til ”det lille hjem” efter en dag med styrtende regnvejr – klar til et godt bad.

Vi cyklede i 5 dage, hver dagsetape på ca. 40 km, hvor vi besøgte historiske seværdigheder undervejs og kørte igennem en fantastisk smuk og spændende natur. Vi havde flot solskinsvejr bortset fra hidsige byger i nogle få timer den ene dag. Turen sluttede med en fridag i Venedig, hvor vi på egen hånd sejlede med vand-busser rundt til alle seværdighederne.

Frokosten, der bestod af madpakker, som vi selv smurte på skibet om morgenen, blev indtaget på smukke steder undervejs. Tilbage på skibet var der tid til et bad og derefter lækre italienske egnsretter hver aften kl. 19. Det var helt utroligt hvad kokken kunne trylle ud af det ganske lille skibskøkken.  Der var tid til masser af hyggelige snakker før og efter middag med de andre 18 deltagere, der bestod af mennesker fra i alt 9 forskellige nationer (vi var de eneste danskere).

Ferietur til Venedig
Hver dag kaffe, te, iste og småkager klar på fordækket, når vi kom tilbage til skibet.

Lise fortalte på eget initiativ allerede den første dag guiden om sin alzheimersygdom, hvorefter jeg fortalte det til de andre i løbet af aftenen. Alle var søde og hjælpsomme – og på en rar måde – og guiden takkede i øvrigt den sidste dag for, at vi havde været helt åbne om sygdommen og var imponeret over, at det var gået så fint hele vejen igennem.

Lise klarede samtalerne med de andre på engelsk og tysk rigtig flot. Det havde hun selv været lidt nervøs for, men det gik endda rigtig dejligt, med gode kontakter til australiere, newzealændere, englændere, tyskere, schweizere, hollændere, filippinere og italienere.

Det var tydeligt svært for Lise at orientere sig ombord, samt at opfange de mange nye ting, der skete, men hun kastede sig ud i det med flot gå-på mod. Vi var sammen hele tiden, hvilket indebar, at Lise følte sig tryg. Det stod klart, at alt det nye også var meget trættende for Lise, men efter et bad ved hjemkomsten til skibet var der hver dag tid til en lur i 1-2 timer, og det hjalp meget. Lise gik også relativt tidligt i seng hver aften, men hun vidste, at Søren blev på skibet og læste eller snakkede med nogle af de andre ombord.

Vi lejede udmærkede cykler, der var med ombord. Lise var betænkelig ved de 27 gear, som var noget helt nyt for hende, men vi øvede os og fandt ud af, at der i det flade land kun var brug for nogle få gear til ”den højre hånd”. Vi fandt også på nogle teknikker. Når det gik for ”tungt” sagde Lise det og Søren svarede med: ”klik med højre tommelfinger” (det giver lavere gear). Evt. flere klik. Hvis pedalerne kørte for hurtigt rundt sagde Lise det også og Søren svarede: ”klik med højre pegefinger” (det giver højere gear). Vi kørte overalt, hvor det var muligt ved siden af hinanden, for så kunne Søren give små informationer om vejens beskaffenhed (huller, chikaner o.l.) hvilket var vigtigt, da Lise havde svært ved at ”læse” både vej og trafik. Søren kunne f.eks. sige: ”lidt tættere mod mig” for at trække Lise forbi ujævnheder, eller Søren kunne sige: ”der kommer en indsnævring, vi står af et øjeblik og trækker” o.s.v. Det lykkedes hele vejen igennem, uden nogen form for dramatik. Alle cykler var i øvrigt ens og Lise fandt på hver dag at plukke en blomst, som hun satte fast i bagagebæreren. Så kunne hun meget hurtigere finde sin egen.

Søren blev kun lidt ”svedt” én gang undervejs, men det var fordi Lise pludselig var væk på en færge. Vi stod sammen og snakkede med et par af de andre fra gruppen. Søren vendte sig om og Lise var væk. Søren skyndte sig rundt på fordæk samt mellemste- og øverste dæk i begge sider, men væk var Lise. Få minutter før vi nåede land fik Søren øje på Lise inde i en af de to busser, der stod på dækket ved siden af cyklerne. Lise var blevet lidt træt og havde fået øje på et dejligt sæde i bussen, hvor hun havde sat sig og var faldet i søvn. Men vi nåede det, inden Lise var forsvundet ud i det italienske sommerland. (Lise havde en seddel med, hvor der stod hendes navn, skibets navn og Sørens mobiltelefon nummer).

Turen rundt i Venedig var en stor oplevelse i sig selv, hvor vi med vand-busser sejlede rundt og så på det fremmedartede ”gadebillede” og de historisk set meget spændende bygninger.

Rialto broen, Markuspladsen og Sukkenes Bro var helt naturligt de første mål, men spadsereture ad de snævre passager mellem husene og over alle de små broer over kanalerne medførte en helt speciel stemning. Og der var både i alle størrelser og til alle formål: taxa, post, skrald, varer og al slags gods, brandslukning, øl og vand, privat transport (mor, far, baby i barnevogn samt hund), gondoler – herunder kaproningsgondoler, busser, politi, toldvæsen m.fl.

Det var også imponerende at se flere krydstogt skibe på vej ud af havnen, ikke mindst hvor store de var i forhold til husene i byen. De ragede kæmpe højt op over både kirketårne og andre høje bygninger.

Ferietur til Venedig
Lise på Rialto broen.

Vi havde en rigtig skøn oplevelse, der kun har efterladt sig gode og varme minder. Vi var også heldige med at være kommet med en gruppe dejlige mennesker, herunder en god besætning og et par fine guider, der viste stor forståelse og hjælpsomhed.
Lise var både glad og stolt over at have gennemført hele turen – og det var Søren bestemt også.

Se flere fotos på picasa
Med flodbåd og på cykel til Venedig

 

Tilbage til Arkiv 2010

Aktuelt

17. september 2018

Demensvenligt Sygehus - patientvenligt for alle

OUH Svendborg Sygehus som specialsygehus har en målsætning om at blive et Demensvenligt sygehus


25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com