Alzheimer avisen
 

Fuldmagt

 

Fuldmagt

2. februar 2010

Skrevet af: Stig Holdgaard, advokat
Fotos: Redaktionen


Fuldmagt


Alle, der er fyldt 18 år, er myndige og bestemmer derfor selv, hvordan de vil disponere over egne ting og formue.

Nogle mennesker kan komme i situationer, hvor de ikke er i stand til at varetage egne interesser.

Det kan være på grund af:
1. rejser af længere varighed, eller
2. fysiske handicaps – kan f. eks ikke gå i banken, eller
3. midlertidig sygdom eller hospitalsophold, eller
4. sindssygdom, midlertidig eller permanent, eller
5. demens o.s.v.

I sådanne tilfælde kan man søge en værge beskikket, men ofte er det hurtigere og mere enkelt at give fuldmagt til en man har tillid til.

Fuldmagten kan oprettes, så den, der har den, kan udføre en bestemt opgave, f. eks.
- gå i banken én gang og hæve et bestemt beløb, eller
- gå i banken og hæve, når der er brug for det på en bestemt konto, eller
- gå i banken og foretage enhver disposition på alt, hvad du har af konti  og depoter i banken, eller
- at sælge dit hus og sætte pengene i banken, o.s.v.

Du kan også lave en fuldmagt som en generalfuldmagt.
Så giver du en person (eventuelt flere sammen) fuldmagt til at foretage enhver disposition over alt, hvad der tilhører dig, som om du selv har gjort det.

Fuldmagt

Hvis fuldmagten omfatter dispositioner over fast ejendom, skal din underskrift bevidnes af vitterlighedsvidner, der ikke må være familie.
Vitterlighedsvidnet er en myndig person, som ikke er i familie, eller part i dokumentet.
 
Det, der skrives under på, ser sådan ud. Det fremgår heraf, hvad underskriften dækker, nemlig vidne på de nævnte oplysninger om:
 
Til vitterlighed om underskriftens/ernes ægthed, dateringens rigtighed samt underskriverens/ernes myndighed:

Navn

Stilling

Adresse

By

Underskrift

  Navn

Stilling

Adresse

By

Underskrift


Det er vidnerne, der skriver under her og oplyser navn og adresse.

Når du laver en fuldmagt, skal du have handleevne, det vil sige, mens du kan forstå, hvad du gør.
Så længe du er i stand til det, kan du uden varsel tilbagekalde fuldmagten.

Med venlig hilsen
Stig Holdgaard, advokat



Tilbage til Arkiv 2010

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


20. marts 2018

Aktivitetskalender

Se eller download aktivitetskalenderen for 2. kvartal 2018. Klik på "Læs mere"


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


3. februar 2018

Kalleruptøserne forår 2018

Læs forårsprogrammet.


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com