Alzheimer avisen
 

Hør nu, hvad jeg vil sige – gider I lige

 

22. november 2011

Skrevet af: Grethe Smidt
Fotos: Redaktionen


Åbent brev til Socialministeren - November 2011
:

Hør nu, hvad jeg vil sige – gider I lige

 

Grethe Smidt   Hvad betyder det for mig - demensramt - at få støtte til transport?
Og hvilke begrænsninger giver det mig, når ordningen bliver reduceret.


I 2004 fik jeg demens på grund af en herbes virus. – I de efterfølgende år har jeg måttet kæmpe for at vinde min hverdag tilbage og få et nyt indhold i mit liv – til det, har jeg haft, og har stadig brug for støtte:

Støtte for mig er at få hjælp til det, jeg ikke mere kan selvstændigt. Støtte til at gi' mig et liv med så meget værdighed som muligt. Det vil sige hjælp som gives, i samarbejde og dialog med mig. Dialogen skal være ligeværdig. For mig er ligeværdighed, at der ikke bliver talt ned til mig, at opmærksomheden er på mine vilkår.

Ligeværdigheden er for mig selvbestemmelse, og ikke kun medbestemmelse, men gerne i dialog om muligheder. Muligheder som jeg forventer støttepersonen fremlægger for mig, så det er mig, der træffer valgene.

Støtte er, at hjælperen også ser muligheder og ikke begrænsninger. Støttepersonerne er fagligt velfunderet i det at yde støtte, hvilket betyder, at de har faglig viden om mit handicap, at de kigger på det hele menneske, hele mig. Jeg skal kunne fornemme, at vedkommende bruger tid på at sætte sig ind i mine behov og kan være bindeleddet til det kommunale system, som jeg desværre ikke mere har nogen tillid til.

Støtte er også, at jeg har ordninger, der gi'r mig en grad af selvstændighed, så stor en grad som det nu kan blive med mit handicap. Nu er alt, hvad der hedder selvstændighed, taget fra mig og jeg er blevet lammet og sysselsat.

Kørselsordning   Lige nu er det aktuelt at få min kommune til at forstå, at den kørselsordning jeg har haft, siden jeg i 2004 blev dement, altså 7 år, har givet mig en selvstændighed i min hverdag. Jeg havde en taxaordning, hvor jeg fik et fast beløb til taxakørsel og så selvstændigt, med

støtte, kunne bestille taxa til at køre mig til de af mig valgte ting.

Jeg kunne vælge:

  • selvstændigt at tage på besøg hos mine børn,
  • selvstændigt at besøge min veninde,
  • selvstændigt at ta' til foredrag i min fagforenings pensionistklub, min fagforening, som jo de sidste år af mit arbejdsliv, var min daglige arbejdsplads,
  • selvstændigt at komme til Kerteminde i klubben for førtidspensionister, hvor jeg i nogle år var bestyrelsesmedlem.


Alt dette er impulsive ting, som ikke kan tilrettelægges i dage, mange timer før, men som jeg selvstændigt kunne beslutte mig til at ville og så bestille en taxa.

Kommunen har besluttet, bestemt sig til, at jeg desværre har haft denne ordning på et af socialrådgiveren forkert givet grundlag. Jeg kan dog ikke få en forståelig forklaring på, hvad fejltagelsen bygger på.

Mine tanker og overvejelser
Serviceloven giver mulighed for taxa til demente, og vi har underskrevet konventionen om ligestilling, men som andre ting i Serviceloven, er muligheden for transport en KAN paragraf.
I disse sparetider, kan man lige så godt udelade KAN paragraffer, for de bliver ikke brugt. Men for at mit liv igen skal, bare lugte lidt af selvstændighed, så ønsker jeg mig, at vi demente får en rettighed til kørselsordninger, der gi'r en vis form for selvstændighed.

Jeg ved jo godt, at pengekassen ikke er stor og at der skal spares, men jeg tror også på, at vi demente med mere fleksible ordninger af forskellig slags, i sidste ende sparer samfundet for
  Kørselsordning

penge, da vores familier og ægtefolk holder lidt længere.

Min kommune har nu besluttet, at besøg til mine børn (som ikke er min mands børn) kun kan foregå, ved at jeg bruger den ledsager, som jeg har, og som man kun får bevilliget, når man ikke kan færdes uden for lokalområdet alene.


En sådan bevillings-§ er på 15 timer om måneden. Timeforbruget til at bruge ledsageren som chauffør er så, at man skal bruge timer både til at blive bragt til f.eks et besøg hos en af mine børn, som begge bor i Odense, 15-20 km væk, for så at tælle både timer, lige til jeg igen ønsker at komme hjem og kilometerpris til betaling af benzin begge veje.
Ønsker jeg kun at blive bragt den ene vej, tæller ledsagertime-forbruget alligevel indtil vedkommende igen er i Munkebo, og jeg skal betale benzin-penge begge veje.

Jeg kan heller ikke impulsivt besøge nogen, da ledsageren jo skal ha' besked i go' tid. Så her er der intet, der g'ir lidt selvbestemmelse, medbestemmelse. Det er jeg selvsagt ikke tilfreds med, og det betyder også, at jeg ikke mere har muligheder, som andre, til at besøge museer, handle, eller andre af de ting jeg har brugt mine ledsagertimer og ledsager til.

Så jeg har fået frataget den lille grad af selvstændighed, der trods alt var i det liv, jeg måtte lære at leve påny, efter jeg fik min demens. Jeg håber, at den nye regering vil sætte ind med konkrete SKAL paragraffer til ordninger til os med demens.

Vi be'r ikke om guld og grønne skove, bare om lidt støtte til et værdigt liv på så selvstændige vilkår, som nu muligt, med de problemer vi har.

For mig konkret ville det betyde, at de faste ture jeg har fået bevilliget til at komme på demenscenteret og til kursus i maling, dækker en del af mine behov, resten kunne så igen komme, hvis jeg igen fik et beløb til taxa, som gav mig den flexibilitet, jeg har haft de første 5 år med mit handicap, men som nu er stoppet.

Kørselsordning   P.S. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan behandles ”almindeligt” tænkende folk med et fysisk handicap med handicapbil, som ikke længere er på arbejdsmarkedet og derfor ikke har brug for transport til andet end det samme 

som mig, nemlig familiebesøg, fritidsaktiviteter, o.s.v.

Tør I give dem en  kørselsordning, hvor de flere timer i forvejen skal gi' besked om, hvor de vil hen og hvor længe, og at de har 2 ture om ugen til et af kommunen valgt sted?
Her er det endda en gruppe som hjernemæssigt ville kunne finde ud af en sådan ordning! Tvivler på man ville turde ta´ deres handicapbiler fra dem?

Venlig hilsen
Grethe Smidt

Tilbage til Arkiv 2011

Aktuelt

25. marts 2018

Kallerupvej-modellen

Magasinet er en beskrivelse af dagligdagen på Kallerupvej og den meget forskellige brug, der er af lokalerne og stedet.


7. februar 2018

"Når plejeboligen nærmer sig"

Dette hæfte giver gode råd fra pårørende ægtefæller - til ægtefæller og andre nære pårørende - til mennesker med en demenssygdom


7. februar 2018

"Kom i gang i god tid"

- gode råd til demensramte og deres pårørende - fra pårørende ægtefæller


Kallerupvej

Seniorhus Odense

Alzheimerforeningen

Alzheimer-avisen på Facebook

 
  www.alzheimer-avisen.dk - Kallerupvej 58 - 5230 Odense M - Tlf. 6619 4091
Email: kallerupvej58@gmail.com